Fans af den nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie, der opnåede international anerkendelse med “En halv gul sol”, kan glæde sig til maj.
Krydset skal sættes 14. maj 2013, hvor den verdenskendte forfatter udgiver sin fjerde bog med titlen “Americanah”.
Det meddeler Book Page fredag 19. oktober.
Americanah?
Titlen stammer fra det nigerianske ord for dem, der har forladt Nigeria til fordel for USA og bliver “amerikaniserede”. I den nye roman bliver hovedpersonen Ifemelu tildelt den lidet flatterende betegnelse, da hun vender hjem til Nigeria efter 15 år i USA.
Ifemelu har ifølge omtalen altid følt ambivalens over for USA: Hun blev adskilt fra sin første teenage-kærlighed, Obinza, da han blev nægtet visa; og USA gjorde hende også meget bevidst om racespørgsmål.
Da hun vender hjem, genforenes hun med Obinze. Romanen fortæller derpå om, hvordan deres forhold og liv i et uafhængigt Nigeria kan hænge sammen.
Om Adichie
Chimamanda Ngozi Adichie er født og opvokset i Nigeria, men har haft lange ophold i USA, hvor hun bl.a. underviser i creative writing.
“Americanah” bliver den tredje roman i rækken af Adichies udgivelser.
Adichies debutroman “Lilla hibiscus” (da 2009), org. “Purple Hibiscus”, 2003 vandt Best First Book Award i 2005, Commonwealth Writers’ Prize og var nomineret både til The Orange Prize og The Man Booker Prize.
Romanen “Half of a Yellow Sun” fra 2006 (“En halv gul sol,” da.) vandt i 2007 The Orange Prize for Fiction og den danske litteraturpris “for de varme lande”, ALOA-prisen, i 2009.
Se også http://www.l3.ulg.ac.be/adichie
“Americanah” udgives på forlaget Knopf 14. maj 2013.