Under konklusionen “Mindre forståelse, mindre fællesskab og mindre fokus på fattigdom” kritiserer Folkekirkens Nødhjælp VK-regeringens plan for udviklingspolitikken frem mod år 2010 og hudfletter den bl.a. for at give færre penge til verdens allerfattigste, fremgår det af en presseudtalelse fredag fra den store humanitære organisation.
– Regeringens nye udviklingspolitiske prioriteter sætter fokus på løsningen af verdens globale problemer: Terror, sikkerhed, klimaproblemer, fundamentalisme, flygtninge, siger Christian Friis Bach, der er international chef i Folkekirkens Nødhjælp og føjer til:
– Det er godt, til gengæld bliver der endnu færre penge til verdens allerfattigste mennesker. Der bliver mindre fattigdomsfokus. De nye prioriteter burde føre til flere penge, ikke mindst når Danmark har et gigantisk overskud i statskassen.
Pæne ord men få penge
Folkekirkens Nødhjælp ser det som meget positivt, at regeringen lover at fremme de såkaldte 2015-mål om at halvere andelen af fattige mennesker i verden, og at den vil presse på for at fastholde udviklingsdagsordenen på FNs topmøde i september i New York. Men de faktiske bevillinger passer mindre godt med de pæne ord:
– Det er flot, at regeringen engagerer sig i løsningen af de globale problemer, men det må ikke føre til mindre forståelse, mindre fællesskab og mindre fattigdomsfokus i dansk udviklingsbistand, siger Christian Friis Bach.
– Der bliver mindre forståelse, når regeringen skærer i pengene til at oplyse om verdens fattige lande, og der bliver mindre fællesskab, når der skæres i den multilaterale bistand. Det er ærgerligt i en tid, hvor der er akut brug for at styrke det internationale samarbejde om at nå de globale udviklingsmål, anfører han.
Oplysning
Regeringen planlægger at fjerne de statspenge, der i dag går til oplysning om u-landene, og lægge dem over til projekter. Informationschef i Folkekirkens Nødhjælp, Thomas Ravn Pedersen, mener, at det dermed bliver sværere at forklare den danske befolkning, hvad u-landsbistanden går til.
– Vi bruger selv 3 procent af vore indsamlede penge på oplysningsarbejde, og vi forstår ikke, hvorfor der ikke skal gennemføres oplysning om de programmer, som støttes af de statslige midler. Vi får rigtig mange henvendelser fra skoler, fra gymnasieelever, fra græsrodsgrupper og fra pressen, og vi besvarer mange generelle spørgsmål, siger han og konkluderer:
– Netop i et globaliseret samfund er der brug for at styrke den internationale dimension i undervisningen i Folkeskolen. Dette tiltag spænder ben for en række gode initiativer, som bidrager til at udvide elevernes indsigt og forståelse for de globale sammenhænge.
