Selv om nyhederne de seneste dage har været fyldt med billeder og reportager fra oversvømmelserne i New Orleans, har mange danskere alligevel holdt fokus på de mange millioner mennesker, som i disse måneder lider under følgerne af tørke og sult i Afrika.
I sidste uge modtog Folkekirkens Nødhjælp således mere end 1,3 millioner kr. øremærket sulten i Afrika, skriver organisationen i en pressemelding tirsdag.
Pengene bliver fordelt, så en tredjedel går til Niger og to tredjedele går til udsatte områder i det sydlige Afrika, fortrinsvis Malawi, til bistand for at forhindre ny sult.
Læs også “Nødhjælpen: En tredjedel af dit bidrag går til de sultende i Niger og resten til langsigtet bistand for at forhindre ny sult”, i rubrikken Dansk bistand, under dato 01.09.05.