Nødhjælpens internationale chef siger farvel – “Vi er her for de fattige”, siger hun i afskedsinterview

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Elsebeth Krogh siger farvel efter næsten 12 år i Folkekirkens Nødhjælp, som hun kalder en dynamisk, spændende og udfordrende u-landsorganisation. Det fremgår af et interview i det seneste nyhedsbrev fra organisationen torsdag.

I februar forlader hun Folkekirkens Nødhjælp til fordel for en stilling som seniorkonsulent i konsulentfirmaet COWI. COWI får en leder med ambitioner. Ambitioner om ypperlighed i det faglige. Ambitioner om menneskelighed og ambitioner om at arbejdspladsen kommer til at summe af arbejdsglæde.

– Vi skal være “Best in Town” på en stribe områder, sagde hun, da hun tiltrådte i Nørregade i sin tid. Og hvis det er “byens dygtigste organisation”, hun nu forlader, er det i høj grad Elsebeth Kroghs fortjeneste. Gennem hendes næsten 12 år i organisationen er strukturen og indholdet i Folkekirkens Nødhjælps arbejde forandret meget.

Blandt meget andet er det internationale fundraising-arbejde systematiseret, og der ligger færdige strategier for, hvad Folkekirkens Nødhjælp skal arbejde med.

– Vi er her ikke for baglandets skyld. Eller for vores partneres skyld. Eller for organisationens skyld. Vi er her for de fattige. Det handler om menneskene, og hvordan vi bedst muligt bidrager til at de fattige kommer videre, siger hun i et interview med journalist og strategimedarbejder Rasmus Helveg Petersen.

Af uddannelse er hun kulturgeograf og har “gået rundt med en plet i panden og set etnisk ud i halvandet år i Indien”. Hun taler også kannada-sproget, som tales i den indiske delstat Karnataka. Det var dengang, da hun var tilknyttet det dav. Center for Udviklingsforskning, CUF.

Siden har hun bl.a. boet og arbejdet 4 år i Sydafrika og Zimbabwe, hvor hendes yngste datter er født.

I Elsebeth Kroghs 7 år som chef for den internationale afdeling og næsten 12 års arbejde i alt i Nørregade har både verden, Folkekirkens Nødhjælp og dansk u-landsbistand skiftet ansigt og karakter.

Folkekirkens Nødhjælp har flyttet sig fra den tidligere mere traditionelle u-landsbistand med f.eks. at støtte børnehjem og blindehjem til nu at støtte fortalervirksomhed, freds- og forsoningsarbejde, dialog og opbygning af lokal kapacitet, så lokale indbyggere og organisationer selv kan klare problemerne.

– Børnehjem og blindehjem hjælper dem, der i en bestemt periode har et bestemt behov, og er så heldige, at der er plads. Men hjemmene er symptombehandling. De forandrer ikke samfundenes behov, siger Elsebeth Krogh.

Hun kalder det en stor udfordring at lave godt udviklingsarbejde. – Den største udfordring for os er det fortalerarbejde, der skaber varige forbedringer i samfundet, forklarer hun og forudsiger, at “den traditionelle u-landsbistand vil være væk efter 2015”.

Folkekirkens Nødhjælp har nu 15 kontorer ude i verden og i den grad fingeren på pulsen i de svære og svage lande, fremgår det.

– Vi har en fuldstændig utrolig viden og ekspertise – en viden og ekspertise, som vi omsætter i fortalervirksomhed med bud på, hvad vi mener, der skal til, siger hun og lægger til:

-Det, der skal til, er en forandring af de fattiges liv. Det er en stor udfordring at fortælle hjemme i Danmark om virkeligheden ude på en måde, så giverne er helt sikre på, at vi anvender midlerne godt.

– Grunden til at Folkekirkens Nødhjælp er Danmarks mest spændende, dynamiske og udfordrende u-landsorganisation er den massive folkelige opbakning – og baglandets krav på en ordentlig forklaring af, hvad vi laver, anfører Elsebeth Krogh og konkluderer:

– Vi bliver holdt fast på vores arbejde, og vi skal vide, hvordan vi bruger hver eneste krone.