To nødhjælpsfolk dræbt i Somalia

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Læger uden Grænser (MSF) bekræfter, at to medarbejdere er blevet skudt og dræbt på et af organisationens projekter i Somalias hovedstad Mogadishu den 29. december 2011.

Den ene døde under skudepisoden, mens den anden blev overført til et hospital og døde efter en operation samme aften, skriver MSF Danmark i sit seneste nyhedsbrev mandag.

Ofrene kommer fra henholdsvis Belgien og Indonesien. Den 53-årige belgier Philippe Havet var en erfaren nødhjælpskoordinator, der havde arbejdet for Læger uden Grænser siden år 2000 i bl.a. Angola, DR Congo, Indonesien, Libanon, Sierra Leone, Sydafrika og Somalia.

44-årige Andrias Karel Keiluhu, bedre kendt som ’Kace’ var læge og havde arbejdet for Læger uden Grænser siden 1998 i hjemlandet Indonesien og i Etiopien, Thailand og Somalia.

Læger uden Grænsers første prioritet er at hjælpe ofrenes familier og kollegaer. Af sikkerhedshensyn vil noget af personalet blive flyttet, men Læger uden Grænser vil fortsætte sit humanitære arbejde i Mogadishu og Somalia.

De to var i Mogadishu for at yde akut medicinsk hjælp til fordrevne somaliere og beboere i byen.

Læger uden Grænser er dybt chokeret over denne tragiske begivenhed og vi vil savne Philippe og Kace. Vi sender vores dybtfølte sympati og kondolence til deres familier og venner, hedder det.

Læger uden Grænser har arbejdet uden afbrydelse i Somalia siden 1991 og har i øjeblikket 13 projekter i landet, herunder medicinsk nødhjælp i forbindelse med den fortsatte krise, vaccinationskampagner og ernæringsbehandling.

MSF hjælper også somaliere i flygtningelejre i Dadaab i Kenya og i Dolo Ado i Etiopien.