Nødhjælpsorganisationer klar til at hjælpe i Somalia

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Nødhjælpsorganisationerne frygter, at indgreb fra etiopiske styrker i nabolandet Somalia ender med langvarige kampe og dermed mange civile ofre – og titusinder af nye flygtninge i det hærgede land på Afrikas Horn, skriver DR Online onsdag.

– Vi frygter at tusinder vil flygte fra krigen til nabolandene og søger derfor efter nødhjælp på det internationale marked, så vi hurtigt kan reagere, siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær. Nødhjælpen bistår bl.a. somaliske flygtninge i Uganda.

I de seneste dage har over 800 sårede civile søgt hjælp hos Røde Kors, der stadig driver hospitaler og klinikker i det krigsramte land. International chef hos Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, kender forholdene i Somalia godt og optrapningen af konflikten bekymrer ham dybt.

– I øjeblikket kan vi kun komme frem med fly i Somalia. Så al vores hjælp koncentreres til det mest nødvendige – forbindinger og anden hjælp til de sårede, siger Anders Ladekarl.

Han forventer at de fleste somaliere vil forsøge at søge dækning i de første dage, men at flygtningestrømmen snart vil tage til. Derfor overvejer man hos Dansk Røde Kors at samle penge ind til ofrene for krigen.