Når Sune Gudnitz har valgt at forlade en prominent stilling i FN-systemet for at indtage NGO-posten herhjemme, er det fordi, han mener, han har noget at tilbyde i den danske nødhjælpssektor.
”Jeg vil udnytte det solide fundament her i huset til at cementere vores position på det internationale landkort inden for nødhjælp”, siger han.
Han bliver chef for den humanitære enhed med titel af Head of Human Security & Emergencies i domicilet i Nørregade i Københavns centrum.
46-årige Sune Hjelmervik Gudnitz voksede op i Helsingør, men I 1997 gik turen fra Statskundskab på Københavns Universitet til New York for at færdiggøre studierne på The New School for Social Research.
I New York blev Sune Gudnitz introduceret til FN igennem en ven. Det blev starten på lang karriere indenfor nødhjælp, som har budt på alt fra livreddende missioner i det sydlige Darfur i Vest-Sudan til rådgivning af OCHA’s under-generalsekretær.
OCHA er FNs humanitære koordinationskontor med sæde i Geneve i Schweiz- se https://www.unocha.org
OCHA skriver om Gudnitz:
He is Head of the UN Office for the Coordination of Humanitarian Affairs (OCHA) Regional Office for the Pacific in Fiji and has held the position since June 2013.
Mr Gudnitz first joined OCHA in Guinea in 2002, following assignments with the Department of Political Affairs in Timor Leste and Sierra Leone.
Since then, he has worked with OCHA in Sudan, Geneva, and most recently in New York as an adviser to the Under-Secretary General for Humanitarian Affairs.
Sune holds a BA in Political Science from the University of Copenhagen, and a MA in Political Science from the New School University. (slut)
20 år i udlandet har selvsagt formet Sune, og hans fokus er et andet, end da han forlod København Universitet fra 20 år siden.
”Nu vender jeg hjem til Danmark, og det er klart, at der er mange, der ved mere om, hvad der foregår i den danske politiske kontekst; til gengæld er jeg opdateret på diskussionerne i FN’s generalsekretariat og i den internationale humanitære sektor. Derfor vil jeg arbejde for, at Folkekirkens Nødhjælp byder sig til ude i verden på de rigtige tidspunkter”, lyder det fra Gudnitz.
Han uddyber, at det er vigtigt at organisationen er 100 procent opdateret på, hvordan den humanitære dagsorden ændrer sig, ”og den ændrer sig først i New York eller Geneve – ikke i København”, understreger han.
Kynisme og professionalisme
Den tidligere FN-chef er pragmatiker. ”Kynisme er et udgangspunkt for at hjælpe, og professionalisme er en forudsætning for effektiv nødhjælp”, siger han og fortsætter:
”Vi må ikke lukke øjnene for, at nødhjælpsbranchen er yderst kompetitiv. Kun de bedste bliver valgt, og jo flere muskler vi har i form af penge og kapacitet, desto større resultater kan vi skabe for verdens fattigste”.
Når Sune Gudnitz vender hjem til København for at stå i spidsen for katastrofeberedskabet i Nødhjælpen, forlader han et stort maskineri for at blive en del af et mindre maskineri, men det er helt bevidst fortæller han:
”Når jeg forlader FN til fordel for dette job, er det fordi, jeg gerne vil tættere på de mennesker, jeg hjælper. Jeg er overbevist om, at filosofien bag partnerskaberne er den eneste rigtige”.
De lokale er bedst til at ordne sagerne
Den filosofi, Sune Gudnitz refererer til, er måden, hvorpå Folkekirkens Nødhjælp organiserer sin nødhjælpsindsats. Når en humanitær krise opstår, fokuserer man på at finde partnerorganisationer i lokalområdet, som har den påkrævede indsigt og kapacitet.
Det bygger på en grundide om, at nødhjælp er mere effektiv, hvis den udføres af lokale kræfter, som bliver i området, når katastrofen er ovre.
”Folkekirkens Nødhjælp bilder ikke sig selv ind, at vi bare kan fikse verdens problemer. I stedet fokuserer vi målrettet på at støtte og opbygge kapacitet hos vore lokale partnere, der netop kan udvikle lokalsamfundet og gøre det mere modstandsdygtigt overfor fremtidige katastrofer,” siger Sune Gudnitz.
Han uddyber: ”Som FN-koordinator for nødhjælp oplevede jeg gang på gang, hvordan NGO’er kom og byggede tingene op uden at involvere eller kapacitetsopbygge lokalmiljøet. Når NGO’erne rejste videre til næste krise, blev befolkningen efterladt – hverken dårlige eller bedre rustet til den næste katastrofe”.
Uudnyttet potentiale
Selv om den nye katastrofechef glæder sig over måden Folkekirkens Nødhjælp kombinerer udvikling og nødhjælp, mener Sune Gudnitz samtidig, at der er et uudnyttet potentiale i organisationen.
”Jeg kunne godt tænke mig, at vi styrker vores fleksibilitet og kapacitet, så vi lynhurtigt kan sætte en operation op, når vi mener det er rigtigt og vigtigt”.
Den udmelding strider lidt imod princippet om at opbygge partnerskaber og styrke lokalsamfundene. Men for Sune Gudnitz er det ikke nødvendigvis et spørgsmål om at skulle vælge det ene eller andet.
Ifølge ham kan organisationen godt kombinere akut nødhjælp med strategisk kapacitetsopbygning i lokalsamfundet. Han siger det sådan:
“Ud fra et humanitært perspektiv synes jeg, at vi skal tænke over, at vi en gang i mellem bliver nødt til at stille teltene op samtidig med, at vi identificerer partnere. Hvis vi altid venter på partnerne, er vi måske for sent ude”.
Gudnitz understreger, at målet altid skal være af få de lokale organisationer til overtage driften af nødhjælpen så hurtigt som muligt.
Nødhjælp i Bangladesh
Lige nu kæmper Folkekirkens Nødhjælp for at få en nødhjælpsmission op at stå i Bangladesh, hvor flere end 600.000 rohingyaer er flygtet ind over grænsen fra Myanmar (Burma).
Det glæder Sune Gudnitz, at Nødhjælpen vælger at prioritere tempo samtidig med, at man er i gang med at lokalisere lokale partnere, som skal overtage aktiviteterne på lidt længere sigt.
Privat er Sune Gudnitz gift med australsk-chilenske Nicole, som han har to børn med.
