Nomaderne hårdt ramt af katastrofen i Niger

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Af Loetita Raymond. CARE International i Niger. Oversat og bearbejdet af Mikala Rørbech, CARE Danmark, og gengivet fra organisationens elektroniske nyhedsbrev, care-e-nyt

Bag den akutte og katastrofale mangel på fødevarer i Niger udvikler et andet drama sig i stilhed og med vidtrækkende konsekvenser.

De omvandrende kvæghyrder er blandt de hårdest ramte af fødevarekrisen, og efterhånden som deres kvæg bukker under for sulten, forsvinder grundlaget for nomadernes eksistens fremover. Det kan tage år, før de får genopbygget deres besætninger.

Bl.a. kvæghyrderne, der har slået sig ned i Tarka-området, er i en katastrofal situation, fortæller CAREs lokale medarbejdere i det vestafrikanske land.

På grund af tørken er nomaderne vandret endnu længere sydpå med deres dyr for at finde føde end de plejer. Og nu da det første græs er begyndt at spire på sletterne i nord er nomaderne og deres kvæg og kameler ude af stand til at tilbagelægge de lange afstande fra det opdyrkede land i syd til græsvidderne i nord.

Rejsen er for lang til, at de udmarvede og udmattede dyr kan klare det. For selv om bønderne respekterer, at nomaderne og deres dyr skal kunne passere i korridorer mellem markerne, er de såkaldte kvægkorridorer for længst ryddet for enhver form for spiselig føde. Det udsultede kvæg må nøjes med tiljordede rødder og sand, som de dør af at få i maven.

– Bororo folket, som har slået sig ned omkring byen Kournaka, er forhindret i at tage nord på til deres græsningsområder i det nordlige Dakoro. Kamelerne og kvæget er for udsultede til at klare turen. Derfor bliver de boende i den fælde, som er opstået i Tarka dalen, fortæller Marie Monimart, der leder af CARE Danmarks program i Niger.

Det mest chokerende er, at disse nomader, som ellers er kendt for deres overlevelsesevne og ekspertise i kvægopdræt, har mistet besindelsen og ikke ved hvad de skal stille op. Nogle grupper har mistet de pejlemærker som ellers leder dem tilbage mod territorierne i nord. Man mærker de er fanget, opgivende og uden udveje.

Håbløsheden breder sig, nogle steder begår nomaderne selvmord når de har mistet deres sidste kvæg. En kvæghyrde uden kvæg er intet værd. Ud over sulten mister han sin værdighed.

Mændene må vende tilbage til byerne for at tjene penge til nyt kvæg og det kan tage år før de igen bliver i stand til at forsørge deres familie. Måske kunne de blive fårehyrder, men at være fårehyrde er en skændsel for en nomade.

Samtidig er mulighederne for at sælge kvæg for korn faldet til et uholdbart niveau. De afmagrede køer bliver opkøbt for næsten ingenting – mellem 50 og 100 kroner – eller endda på kredit af de piratslagtere, som begyndt at dukke op i Korahane – den største by i området.

Hver uge kører en stor lastbil læsset med kød til Dakoro for at sælge sit læs af tørret kød videre til Nigeria. Krisen, som ruinerer kvæghyrderne, er til gavn for andre – et hornkvæg kan levere halvanden til to sække tørret kød, som slagterne kan sælge for omregnet 900-1100 kroner i Nigeria! Degraderingen af kvæghandlen i Niger risikerer at være uigenkaldelig.

Øst for Diffa finder lignende situationer sted i kommunerne Ngourty à N´guel, Nakareré; Lagané; Sassaï og især i Trouna.

CARE prioriterer derfor at hjælpe kvæghyrderne med at komme på fode igen og distribuerer i øjeblikket 180 tons dyrefoder i regionen. 403 tons hirse bliver fortsat uddelt til knap 150.000 mennesker i regionen.

Læs mere på www.care.dk