Nordkorea opgiver sit atomprogram til gengæld for bistand

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Nordkorea har indvilget i at opgive sit omstridte atomprogram og tilslutte sig ikke-spredningsaftalen om atomvåben, rapporterer det kinesiske nyhedsbureau Xinhua og det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

Meldingen kom mandag efter langvarige forhandlinger og massivt internationalt pres på det gammel-kommunistiske land.

Til gengæld for at opgive atomprogrammet vil Nordkorea fremover modtage international hjælp i form af olie og energi. Landet er fattigt og lider af fødevaremangel.

Desuden har nordkoreanerne fået de sikkerhedsgarantier, de efterspurgte, idet USA har stillet garanti for, at supermagten ikke vil angribe Nordkorea. De 2 lande vil ifølge de foreløbige rapporter “normalisere” deres forhold.