Norsk undersøgelse: Vi tror verden er værre, end den er

pernille
Forfatter billede

Hvordan går det med den gennemsnitlige levealder i verden? Med fattigdom, med vacciner til børn? Og hvor mange lever i lande, der er fattige?

Det er nogle af de spørgsmål, de adspurgte i en ny norsk undersøgelse er blevet spurgt om. Og de rammer grumt forbi i deres svar.

Det er gennemgående, at de adspurgte i undersøgelsen har en tendens til mere sortsyn end nødvendigt. For eksempel svarer et stort flertal på 73 procent i undersøgelsen, at de tror, at flertallet af verdens befolkning bor i lavindkomstlande. Men det rigtige svar er, at flertallet af verdens befolkning bor i mellemindkomstlande.

Tre ud af fire adspurgte (75 procent) svarer, at de tror, at andelen af verdens befolkning som lever i ekstrem fattigdom er fordoblet eller forblevet uændret, når faktum er, at andelen er næsten halveret.

De færreste gætter rigtigt, når det gælder andre vigtige fremskridt, såsom at over 60 procent af alle piger i lavindkomstlande gør grundskolen færdig, eller at 80 procent af alle mennesker i verden i dag har adgang til elektricitet.

Gapminder-testen, som Norad har baseret sin undersøgelse på, kan tages på nettet.

Læs mere hos Norad