Nu 19 mio. kr. i dusør for at myrde Salman Rushdie

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Netop som forfatteren Salman Rushdie udgiver en bog om to årtier som dødsdømt, har Sheikh Hassan Sane’ei, lederen af den religiøse, iranske Khordad Foundation, hævet belønningen til den person, der slår ham ihjel, skriver Politiken online tirsdag.

Dusøren er hævet med 500.000 dollar. Det betyder, at fonden udlover 3,3 mio. dollar, eller knap 19 mio. kroner, for at dræbe Rushdie.

Det er over 23 år siden, Salman Rushdie fik udstedt en fatwa mod sig af det iranske præstestyres ayatollah Khomeini.

Rushdies roman ’De sataniske vers’ blev kort efter udgivelsen i 1988 mødt af voldsomme reaktioner i den muslimske verden, da der i romanen optræder et bordel, hvor nogle skøger har navn efter profetens tolv hustruer.

Desuden optræder i bogen historien om, hvordan vers skrevet af Satan kan have sneget sig ind i Koranen.

En fatwa kan ifølge Irans religiøse love kun trækkes tilbage af den, der udstedte den. Ayatollah Khomeini døde i 1989, og fatwaen gælder formelt set stadig.

Genudstedelsen kom i søndags som en reaktion på den islamkritiske amerikanske film ’Innocence of Muslims’, der håner profeten Muhammed, noterer Politiken online.