Nu får sultramt by i Syrien nødhjælp

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Lastbiler kan begynde at køre ind i den besatte syriske by Madaya med mad, vand og andre fornødenheder inden mandag, meddeler FN's Fødevareprogram (WFP) ifølge flere medier.

De seneste dages meldinger fra Madaya omfatter blandt andet beretninger om, hvordan indbyggerne er begyndt at spise jord, fordi der ikke er andet.

WFP meddeler også, at en syriske regering har givet tilladelse til, at der bringes nødhjælp ind i to andre byer i det nordlige Syrien – Keraya og Foah – hvor der også er meldinger om alvorlig mangel på mad. Men det er usikkert, om det reelt vil kunne lade sig gøre at levere hjælpen, fordi disse to byer er under oprørsstyrkers kontrol.

MSF: Byen er et fængsel

Syriske regeringsstyrker har sammen med sine allierede fra den libanesiske Hizbollah-bevægelse holdt Madaya under belejring siden juli og lagt landminer rundt om byen, så det er livsfarligt for indbyggerne at forsøge at flygte.

En enkelt gang er der blevet leveret mad til byen, men det var den 18. oktober, og disse forsyninger er sluppet op nu, skriver Læger Uden Grænser (MSF) i en opdatering.

Organisationen tilføjer, at læger og sundhedspersonale i byen er begyndt at give hostesaft og lignende former for medicin til børn, fordi det er den eneste kilde til energi og sukker. Men det betyder samtidig, at Madaya risikerer at løbe hurtigere tør for de få lægemidler, der findes i byen.

MSF betegner Madaya som et ”fængsel” for de omkring 20.000 indbyggere, som befinder sig i en livstruende situation.

MSF glæder sig over meldinger om, at den syriske regering vil lade fødevareforsyninger komme ind i området, men opfordrer til, at en akut livreddende levering af medicin til det belejrede område også prioriteres,” skriver organisationen i en meddelelse.