Positivt nyt: Andelen af fattige i verden er halveret på 20 år, selv om vi er blevet mange flere, to milliarder har fået rent drikkevand, stort set lige mange drenge og piger går i grundskole og aldrig har så mange været i livsforlængende behandling mod hiv/aids – og negativt: Den lange liste, der mangler. FNs årlige statusrapport om 2015 Målene slår på, at der må øget internationalt samarbejde til for at få alle mål i hus om tre år og at den økonomiske krise ikke må bremse kampen for at få bugt med den sejlivede globale fattigdom. New York, 2. juli 2012: Tre centrale 2015 Mål er nået tre år inden målåret 2015; fattigdommen er halveret, lige så mange piger som drenge går i skole og levevilkårene i verdens slumkvarterer er forbedret. Det konkluderer dette års statusrapport om FN’s 2015 Mål, den såkaldte Millennium Development Goal Report, der blev lanceret mandag af FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon. I forordet til årets rapport understreger Ban Ki-moon, at forudsætningen for, at arbejdet mod 2015 Målene blive en succes er, at man lever op til det ottende 2015 Mål; målet om globalt partnerskab. ”Vi må ikke lade den økonomiske krise, der lige nu plager de fleste udviklede lande, lægge en dæmper på den positive udvikling, eller ligefrem forårsage en negativ udvikling. Vi skal bygge på de resultater, vi allerede har opnået, og ikke betænke os før vi har opnået alle 2015 Målene,” siger generalsekretæren. Fremskridt Rapporten viser, at den ekstreme fattigdom er mindsket i alle dele af verden. For første gang, siden man begyndte at måle fattigdomstendenser, er både det samlede antal, der lever i ekstrem fattigdom, og den procentuelle andel af fattige faldet. Foreløbige beregninger viser, at andelen af fattige, der levede under fattigdomsgrænsen i 2010, var mindre end halvdelen af, hvad den var i 1990. Det betyder, at det første 2015 Mål er opnået; nemlig dét, der slår fast, at andelen af mennesker i ekstrem fattigdom skal være halveret i 2015 forhold til niveauet, som det var i 1990. Målet er endda kommet i hus flere år før 2015. Sult er dog stadig et globalt problem. Rundt regnet går 900 millioner fortsat sultne i seng. Det er en direkte følge af de senere års globale krise og stigende fødevarepriser. Halvering af fattigdommen er ikke den eneste succes, man kan læse om i rapporten: Målet om at halvere andelen af mennesker, der ikke har fået forbedret deres drikkevandsforhold, er også nået. Fra 1990 til 2010 fik mere end to milliarder mennesker rent vand. Det svarer til en stigning på rundt regnet 80 procent. Også godt nyt om slummen Også statistikken for slumområderne i verdens udviklingslande ser lysere ud: Fra 1990 til 2012 mindskedes andelen af mennesker, der lever i de ofte trøstesløse slumbebyggelser, fra 39 til 33 procent. Siden 1990 har over 200 millioner slumboer fået bedre vandforsyning, sanitetsforhold og/eller bedre boligforhold. Dermed overstiges målsætningen om at forbedre forholdene for mindst 100 millioner slumboere inden 2020. Det skal dog samtidig understreges, at urbaniseringen har bidraget til, at det faktiske antal mennesker, der lever i slum, de facto er steget – fra 650 millioner i 1990 til 863 millioner i dag. Når drenge og piger er lige mange Rapporten peger på, at verden har nået endnu en milepæl: En lige fordeling af drenge og piger i grundskolen. Vellykkede nationale og internationale indsatser har ført til, at mange flere af verdens børn nu er indskrevet i grundskolen, nemlig ni ud af ti børn. Denne udvikling tog for alvor fart fra 2000 og frem, og den har særligt været til gavn for pigerne. I 2010 var der indskrevet 97 piger for hver 100 drenge i grundskolen. Til sammenligning lød det samme tal i 1990 på 91 piger for hver 100 drenge. Det fremgår af rapporten, at andelen af børn, der er indskrevet i grundskolen, er steget betydeligt i Afrika syd for Sahara; en region som fortsat halter langt bagefter andre dele af verden. I 1999 var 58 procent af regionens børn, indskrevet i grundskole, mens tallet i 2010 var 76 pct.. Det er således lykkedes mange lande i regionen at reducere andelen af børn, der ikke kommer i skole, også selv om det samlede antal børn i skolealderen har været for opadgående. Kampen for et længere liv i skyggen af hiv/aids I slutningen af 2010 modtog 6,5 millioner mennesker i udviklingslande antiretroviral (livsforlængende) behandling mod hiv eller aids. Det betød den største årlige stigning af personer i behandling nogensinde. Siden december 2009 er over 1,4 millioner kommet i behandling. ”Resultatet viser, at 2015 Målene har bidraget til at skabe fokus og mobilisere politisk vilje, økonomiske ressourcer og engagement på en måde, der er uden fortilfælde”, siger Olav Kjörven, der er direktør for det politiske kontor i FN’s Udviklingsprograms (UNDP). “Vi har også set, at målrettede investeringer – f.eks. i adgang til energi og støtte til ligestilling – kan have positiv indvirkning på alle mål. Børn af kvinder, der har gået i skole, har således større chance for at opleve deres fem-års fødselsdag.”, anfører Kjörven. Trods successer viser alarmerende prognoser, at i 2015 vil 600 millioner ikke have rent drikkevand, næsten en milliard vil stadig leve for mindre end 1,25 dollars om dagen, mødre vil fortsat helt unødigt dø under fødsler, og børn lide og dø af sygdomme, der kunne være undgået eller behandlet. Også manglen på ordentlige sanitetsforhold underminerer fremskridt inden for sundhed og ernæring, og udledningen af drivhusgasser udgør fortsat en betydelig trussel for mennesker og økosystemer på grund af klimaændringer. Ulighed er standhaftig Rapporten om 2015 Målene pointerer, at der fortsat er stor ulighed i verden, og at uligheden er en bremseklods for positiv udvikling. Vi har opnået fremskridt, men de er ulige fordelt mellem, og inden for, regioner og lande. Ligeledes er der stadig stor ulighed mellem kønnene, og kvinder diskrimineres, både når det gælder adgang til uddannelse, arbejde, økonomiske aktiver og politisk deltagelse. Hvorvidt verden som sådan opnår positive resultater frem til og efter 2015 afhænger i høj grad af, om vi tackler disse udfordringer. Vi kan nå længere og sætte fremtidens dagsorden Selv om rapporten optimistisk fremstiller de fremskridt, der er opnået, advarer den om, at 2015-deadlinen nærmer sig med hastige skridt. Hvis vi skal have en chance for at opnå de mål, der stadig ikke er opfyldt, må regeringer, det internationale samfund, civilsamfundet og den private sektor intensivere deres indsats. 2015-kampagnen udgør et solidt erfaringsgrundlag, som det er oplagt at trække på. Samtidig giver 2015-kampagnens successer en tro på, at det er muligt at opnå yderligere resultater i fremtiden, hedder det. Med tre år tilbage til 2015, er drøftelserne om den næste globale udviklingsdagsorden allerede i fuld gang. Under Rio-konferencen tidligere på sommeren, blev det besluttet at oprette ’bæredygtighedsmål’ efter 2015. Ideen er, at de nye mål skal baseres på 2015 Målene og i endnu højere grad afspejle de tre dimensioner af bæredygtig udvikling – nemlig økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. Mål for mål i korte træk • MDG 1 – Halvere fattigdom og sult Ekstrem fattigdom er halveret siden 1990 og andelen af mennesker, der skal overleve for mindre end 1,25 dollars om dagen er faldet fra 47 til 24 pct.. • MDG 2 – Alle børn skal have lov til at gå i skole Ni ud af ti børn begynder i grundskolen og 90 procent af dem fuldfører. Store fremskridt er målt i Afrika syd for Sahara, hvor skoleindskrivningen er steget fra 58 til 76 pct. mellem 1999 og 2010. • MDG 3 – Fremme ligestilling mellem kvinder og mænd Målet med ligestilling i skolen er opfyldt – i dag starter næsten lige så mange piger som drenge i grundskole. Andelen af kvindelige parlamentarikere er steget, men globalt set er 80 pct. fortsat mænd. • MDG 4 – Reducere børnedødeligheden med 2/3 Antallet af børn, der dør før deres fem års fødselsdag er faldet fra 12 millioner i 1990 til 7,6 millioner i 2010. Det betyder, at 13.000 færre børn døde hver dag i 2010 sammenlignet med 1990. • MDG 5 – Forbedre mødres sundhed og reducere mødredødelighed med 3/4 Mødredødeligheden er næste halveret siden 1990, som dog stadig er langt fra målet om et fald på 75 pct.. Risikoen for at dø i barsel er 15 gange højere i udviklingslande end i udviklede lande. • MDG 6 – Bekæmpe hiv, malaria, tuberkulose og andre smitsomme sygdomme Adgang til antiretroviral medicin mod hiv/aids er steget markant, hvilket betyder, at færre dør af sygdommen. Men da den stadig breder sig relativt hurtigt, betyder det, at antallet af personer, der lever med hiv, aldrig har været højere end nu – 34 mio. Antallet af mennesker, der dør af malaria, er faldet med 1/4 siden 1990, og forekomsten af tuberkulose er ligeledes faldende. • MDG 7 – Skabe miljømæssig bæredygtig udvikling Delmålet om rent drikkevand er nået. Siden 1990 har yderligere to milliarder mennesker fået adgang til rent drikkevand. Fortsat mangler 2,5 milliarder dog acceptable sanitetsforhold. Udledningen af drivhusgasser i atmosfæren fortsætter med at stige og er nu næsten 40 pct. højere end i 1990. • MDG 8 – Skabe et globalt partnerskab for udvikling Kun fem lande lever op til løftet om at afsætte mindst 0,7 pct. af deres BNP til udviklingsbistand – Danmark er et af dem. Niveauet for udviklingsbistand er samtidig faldende for første gang i over ti år. U-landenes gældsbyrde er blevet mindre og deres andel i verdenshandelen steget – selv om Doha-runden ikke formåede at nå til enighed om bedre handelsvilkår for fattige lande. Om rapporten FN’s rapport om 2015 Målene er en årlig rapport, der vurderer de regionale fremskridt mod FN’s 2015 Mål. Den indeholder de nyeste og mest omfattende data, indsamlet af mere end 25 forskellige FN-organisationer. Rapporten er udformet af FN’s Department for Økonomiske og Sociale Anliggender. Den fulde rapport og det komplette datasæt er tilgængeligt på http://mdgs.un.org Se også FN’s internationale hjemmeside om 2015 Målene: www.un.org/millenniumgoals Rapporten kan downloades i sin helhed fra http://mdgs.un.org/unsd/mdg/Resources/Static/Products/Progress2012/English2012.pdf Yderligere oplysninger hos: Lise Abildgaard Sørensen, e-mail: [email protected] og tlf. 35 46 71 58
Relaterede artikler
Fondene betaler – nogen kvaler?
“Rigtig mange fonde kan godt lide at bruge deres penge på ting, hvor de kan være sikre på, hvilke resultater…
De sidste vindere af Nairobi-prisen er fundet
Efter 48 års virke lukker og slukker Nairobi-klubben med tildelingen af to ærespriser til henholdsvis Dansk PEN & Mille Rode…
Nødråb fra et presset civilsamfund: “Vi svigter vores ansvar”
Ved Morten Nielsen på vegne af 86 danske mindre udviklingsorganisationer (se bunden af indlægget) Vi svigter civilsamfundsorganisationerne i det Globale Syd.…
Uden mærkbare resultater kan næste valg blive enden på den store fredsaftale
Merete Hansen er selvstændig konsulent og Mogens Pedersen har været Danmarks ambassadør i Bolivia og Colombia, foruden i flere afrikanske…
Klassisk udviklingspolitik er også pragmatisk
Det polske Europa-Parlamentsmedlem Robert Biedron fra Socialist-gruppen er næstformand i det udviklingspolitiske udvalg. Hvad bliver din gruppes fokus i den…
Danske gymnasielever støtter Zimbabwes glemte unge: ”Vi forsøger at blive hørt, men ingen hører os”
Den 20. november holder Danmarks gymnasieelever fri. Eller, fri fra skole, i hvert fald, når oldtidskundskab og matematik for en…
Gymnasieelever gik glip af besøg fra Kenya: “Visum-afslag viser, regeringen ikke tror på ligeværd med Afrika”
Svendborg Gymnasium var en af de danske uddanelsessteder, der gik glip af et besøg fra Kenya i august. En gruppe…
Chef i største ngo fra det Globale Syd: „Det er på tide at give mere plads til organisationer, der er tættere på problemet”
”Mange velgørende organisationer er meget formålsdrevne, men ikke særlig ambitiøse. BRAC er indbegrebet af grundlæggerens kultur, idet vi er missionsdrevne,…
Klimakrisen er en sundhedskrise
Mette Lybye, sekretariatsleder for Alliancen for Global Sundhed, Lars Christian Østergreen, direktør for AIDS-Fondet, & Majbrit Berlau, generalsekretær for Sex…
Ny international chef i Dansk Folkehjælp
Dansk Folkehjælp udvider den internationale afdeling med Niels Vestergaard Knudsen i en nyoprettet chefstilling. 48-årige Niels Vestergaard Knudsen kommer til…
Valutafondstildelinger gik til rige lande uden behov, ikke til de fattige og forgældede
Verdens fattigste lande mangler ikke blot penge til klimaindsatser. De mangler generelt både fremmed valuta og lånemuligheder, og de er…
Klimarådgiver på vej til COP29: ”Hvorfor taler vi SÅ meget om det individuelle klimavalg?”
Katrine Ehnhuus er seniorrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirkes Center for Bæredygtig Finans. Hvad fylder i dit arbejde lige nu? ”Mit arbejde…