Nu kan Amnesty støttes via nethandel

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Fra i dag er det muligt at støtte Amnesty, når du handler på nettet, skriver Amnesty Danmark i en pressemeddelelse torsdag.

”E-shopping, der hjælper”, er sloganet for ENGODSAG.DK, et nyt samarbejde mellem 40 indsamlingsorganisationer og 175 internetbutikker. Målet med samarbejdet er at gå helt nye veje for at skaffe midler til gode formål (se telegrammerne om ENGODSAG.DK på u-landsnyt.dks forside).

På hjemmesiden ENGODSAG.DK er en oversigt over 175 e-butikker, der alle har indvilget i at donere en del af deres overskud, samt de 40 organisationer, som er med i samarbejdet.

Fordelen ved denne form for indsamling er, at den sker løbende gennem hele året uden den store indsats fra indsamlingsorganisationernes side. De penge, som e-butikkerne donerer til organisationerne, formidles efterfølgende ubeskåret videre til de enkelte organisationer Den andel af købet, der doneres, fremgår tydeligt på ENGODSAG.DK ud for hver eneste link til den enkelte e-butik. Dermed har organisationerne mulighed for at få ekstra ressourcer til arbejdet, uden at skulle øge administrationen.

– Amnesty har sagt ja til at deltage i projektet, fordi det er troværdigt, gennemskueligt og professionelt, siger Amnesty Danmarks generalsekretær, Lars Normann Jørgensen.

– Det er et godt initiativ, fordi den enkelte bruger selv kan vælge, hvem de ønsker at støtte og samtidig har fuldt overblik over, hvor stor en andel af købet, som går til organisationernes arbejde. Det giver den gennemsigtighed, som vi mener, er vigtig i alt indsamlingsarbejdet.

– Derudover er det prisværdigt, at folkene bag stiller deres dygtighed og professionalisme gratis til rådighed for det vigtige arbejde, som organisationerne yder. For Amnesty er det værdifulde ekstra ressourcer, vi på den måde får til rådighed til vores verdensomspændende menneskeretsarbejde, anfører Lars Normann Jørgensen.