Ny ADRA Danmark chef: Skal vi op i superligaen? – regeringens nye egenfinansieringsregler skaber tvivl

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Adventistkirkens Udviklings- og Nødjælpsorganisation, ADRA Danmark, er efter stort vokseværk tilsyneladende ved en korsvej. Skal man blive endnu større og rykke op i “bistandens superliga” eller blive i 1. division?

ADRA Danmarks netop tiltrådte generalsekretær, Lehnart Falk, stiller direkte spørgsmålet i en lederartikel i seneste udgave af bladet “ADRA Nyt”, hvor han samtidig henviser til VK-regeringens nye egenfinansieringsregler, der betyder, at ADRA Danmark fra 2007 skal finansiere 10 procent af sine projekter selv, hvis man deltager i “superligaen”.

Vi citerer:

Skal ADRA i ”superligaen”?

På bordet foran mig ligger Danidas netop afsluttede evalueringsrapport af ADRA. Af indholdet kan jeg læse, at ADRA står ved en skillevej. Er ADRA klar til at komme i superligaen blandt de største danske hjælpeorganisationer?

Det er næsten 10 år siden, jeg forlod ADRA for at arbejde i Red Barnet. Birgit Philipsen har ledt ADRA en lang vej i de 10 år. Nu er jeg tilbage igen og glæder mig til at tage de nye udfordringer op som generalsekretær. Noget af det første, jeg skal forholde mig til, er denne evaluering af ADRA.

For at blive i fodboldsproget har vi nederst serie 2 blandt hjælpeorganisationerne. Det er de mindste organisationer, som kun sjældent får midler fra Danida.

I serie 1 er de lidt bredere funderede organisationer, som typisk søger om midler op til 3 millioner kroner.

I første division spiller de mellemstore og mere professionelle organisationer som f.eks. ADRA. De søger om midler til større projekter. Det kan eksempelvis være ADRAs sundhedsprojekt i Bunya (som ADRA Nyt denne gang handler om i et temanummer).

Øverst er superligaen – rammeorganisationerne. Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet m. fl. De har alle rammeaftaler med Danida, dvs. at de modtager et bestemt beløb årligt, men selv beslutter, hvordan midlerne skal fordeles til de forskellige projekter.

For godt 4 år siden besluttede ADRAs bestyrelse, at ADRA skulle satse på at komme i superligaen. Dengang viste en analyse, at der skulle nogle justeringer til, før ADRA kunne komme med. Hvad viser den nye evaluering så?

– I dag er ADRAs arbejde vejledt af et omfangsrigt sæt af strategier, der er helt kompatible (sammenlignelige) med Danidas.
– På det regnskabsmæsige område er ADRA Danmark særdeles velfungerende.
– Samarbejdet mellem ADRA Danmark og partnerne i indsatslandene beskrives som stærkt, åbent, velfungerende og med gensidig respekt.
– Kapaciteten af partnerne i indsatslandene kan styrkes ydderligere.
– ADRA Danmark skal styrke sin position og markere sig i de offentlige medier, samt udvikle sine evner til at tale de svages sag.
– Det ses tydeligt, at ADRA Danmark har arbejdet meget med udvikling af sit personale og bestyrelsesarbejdet, konkluderer den nye evaluering.

Ved de netop overståede årsforhandlinger med ADRA pegede Danida på, at ADRA må vælge, om man vil vokse og indgå i superligaen, eller blive i 1. division.

Men spillereglerne er ændret af den nye regering. Fra 2007 skal spillerne i superligaen skaffe 10 procent i egenfinansiering til alle udviklingsprogrammer. Til gengæld får de tilladelse til en årlig endags landsindsamling.

For ADRA vil det betyde, at vi skal skaffe over 4 millioner kroner årligt – Kan ADRA det, eller skal vi blive i 1. division? slutter Lehnart Falk sin leder i “Adra Nyt”.

Kilde: www.adra.dk