Regeringen og dens støttepartier giver 150 millioner kroner ekstra klimabistand til verdens fattigste. Pengene stammer fra finansloven 2020, hvor aftalepartierne blev enige om at afsætte 150 millioner kroner i tillæg til den generelle udviklingsbistand på 0,7 procent af BNI.
Partierne – som foruden Socialdemokratiet er Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet – er med den nye aftale enige om, at de ekstra midler skal gå til nye klimatilpasningsprojekter og grønne job i udvalgte fattige lande i Afrika, og et styrket samarbejde med Indonesien om omstilling til grøn energi. Hvis projekterne viser sig bæredygtige, kan de både skaleres op, udbredes til andre lande og på sigt inspirere resten af verdenssamfundet til at bedrive grøn udviklingspolitik på en ny måde.
”De økonomiske konsekvenser af COVID-19 pandemien har ramt det afrikanske kontinent hårdt. Men hvis vi tør og samtidig er dygtige og nytænkende, kan det være en mulighed for at give kontinentet en grøn genstart af økonomien og skabe vedvarende energikilder og grønne jobs. Vi må ikke glemme klimaet selv i krisetider,” siger udviklingsminister Rasmus Prehn i en pressemeddelelse.
Klimabistand bringer Danmark op på 0,71 procent
Der er konkret tale om fire projekter, som omhandler bedre vandforsyning i Mali, flere decentrale solcelleanlæg i Uganda, myndighedssamarbejde med Indonesien om den grønne omstilling og en innovativ pulje til danske NGO’er, som skal inspirere dem til at tænke i nye grønne løsninger.
55 millioner af klimabistanden går til at sikre vand, energi og landbrug i skrøbelige grænseområder mellem Mali, Burkina Faso og Niger. Disse områder er meget sårbare over for klimaforandringer. Områderne oplever lange perioder med tørke og oversvømmelser. Samtidig er områderne ramt af konflikter med intern fordrivelse til følge.
Der igangsættes projekter, der støtter opbygningen af klimasikret infrastruktur i landbruget og øger adgangen til rent vand og energi.
Derudover gives 37,5 millioner kroner til decentral solenergi i udkantsområder i Uganda, hvor befolkningen ikke er koblet til det nationale el-net. Det forventes, at det danske bidrag kan hjælpe med at give omkring en halv million ugandere adgang til vedvarende energi, der kan sikre elektrisk lys og opladning af eksempelvis mobiltelefoner og andre simple elektriske apparater.
Yderligere 37,5 millioner kroner går til samarbejdet med Indonesien om den grønne omstilling. Landet er verdens sjette største udleder af drivhusgasser, og udledningen forventes at stige i de kommende år.
Endelig går 20 millioner kroner til en pulje, som danske NGO’ers kan søge med henblik på at tænke i nye, innovative grønne klimaløsninger, der samtidig har fokus på at skabe nye grønne jobs i lokalområder.
Danmarks udviklingsbistand vil med de ekstra 150 millioner kroner i klimabistand komme op på 0,71 procent af BNI i 2020.
Den samlede ”grønne udviklingsbistand” i 2020 forventes at blive cirka 2,5 milliarder kroner, meddeler Udenrigsministeriet.
Nødhjælpen: Godt nyt med nye penge
Beslutningen om den ekstra klimabistand har været på vej i lang tid.
Sidste år blev politikerne enige om en finanslov for 2020, hvor de 150 millioner kroner skulle lægges oveni den eksisterende udviklingsbistand.
At det nu blev besluttet, at pengene skal bruges som klimastøtte til verdens fattigste er godt nyt, mener Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen.
”Det er godt nyt, at pengene bliver brugt på klimaprojekter i en lang række ulande, og at det er nye penge, som ikke skal snuppes fra eksisterende bevillinger og projekter. Danmark og andre rige lande har lovet, at klimapenge skal gives, udover den eksisterende udviklingsbistand, for at sikre, at andre vigtige projekter ikke nedprioriteres. Med de 150 millioner tager Danmark et første skridt mod at leve op til denne aftale,” siger hun i en kommentar.
Birgitte Qvist-Sørensen tilføjer, at klimaforandringerne er en voksende og alvorlig trussel for hele verden. Men for mange fattige og sårbare samfund i ulandene er situationen allerede kritisk.
”Vi har partnere, som kæmper med at finde vand til det tørkeramte landbrug i Uganda, og i Kenya skal bønderne håndtere oversvømmelser, som smadrer alt,” siger hun.
”Det er i de lokale samfund, hvor klimaforandringerne er mest tydelige, og det er der, behovet for støtte er stort. Det er derfor godt, at mange af de nye penge skal bruges på at støtte op om netop det.”
