Ny bog fra Red Barnet om børnearbejde og virksomheders sociale ansvar

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Børnearbejde er en af de største trusler mod en virksomheds omdømme. Men virksomhederne har ofte ringe kendskab til børnenes situation i udviklingslandene, og velmente, men forkerte indgreb over for børnearbejde kan være skadelige.

Red Barnet har lavet en ny håndbog til virksomheder. I Hårdt arbejde til små hænder: Om ansvarlig virksomhedspolitik over for børnearbejde opfordres virksomheder med produktion eller underleverandører i fattige lande til at udarbejde en bred corporate social responsibility indsats, fremgår det af en pressemeddelelse fra organisationen mandag.

I bogen fortæller 5 virksomhedsledere åbent og modigt om udfordringer og glæder ved at udarbejde social ansvarlig virksomhedspolitikker. Anna Lise Mortensen fra Hartmann siger:

– Jeg fik en banebrydende erkendelse, da Red Barnet sagde, at det værste, man kunne gøre, var bare at fyre børnearbejdere, fordi man så risikerede, at børnene endte i værre job som prostitution. Budskabet lød: Gå ind i sagen i stedet for bare at afhænde leverandøren. 

At NGOer kan spille en vigtig rolle i at få virksomheder til at tage ansvar, er der heller ingen tvivl om hos Hans Rysgaard, præsident for sammenslutningen af verdens chokoladeproducenter:

– I vores samarbejde stiller NGOerne stadig mange kritiske spørgsmål og er med til at sikre, at vi leverer, hvad vi har lovet. Det er ikke nok, at man som virksomhed erklærer, at man har en høj social ansvarlighed – der skal handling til.

Bogen koster 99 kr. og kan bestilles på www.redbarnet.dk eller på tlf.: 3536 5555 eller hos Bog og idé, BO Bøger og Bøger & Papir.

Debatmøde

Red Barnet holder den 24. februar sammen med Politiken et arrangement om virksomheders sociale ansvar og børnearbejde. Arrangementet er åbent og foregår kl. 17-19 i Politikens foredragssal i København. Læs mere på www.redbarnet.dk

Se også Dansk Kalender ude i menuen til venstre her på siden