Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har støttet tilblivelsen af børnebogen “Præsidenten af Kibera”, hvor de barske vilkår i Nairobis slum formidles i børnehøjde, fremgår det af organisationens elektroniske nyhedsbrev.
Tag på en forrygende rejse ind i fortællingens univers direkte ned til Kibera-slummens virkelighed i Kenyas hovedstad, Nairobi. Mød den 11-årige David og mange flere i Kibera og find ud af, hvem som er ”Præsidenten af Kibera” – bogens titel, hedder det.
Bogen er skrevet af Søren P. Grarup og henvendt til børn i alderen fra 8-12 år. De vil få et unikt indblik i den barske virkelighed i Kibera og i de drømme, der holder børnene i live dér, fremgår det.
Bogen er støttet af DUF/U-landskassen, der nu er lukket ned på grund af udviklingsministerens nedskæringer i midlerne til u-landsoplysning.
Pris: 148 kr. plus porto. 175 sider med illustrationer, velegnet for børn i alderen 8-12 år. Udgiver; Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund i samarbejde med Forlaget Nord-press
Bestilling: [email protected] eller hos Forlaget Nord-press. Tlf 98 84 10 20. E-mail: [email protected]
Man kan støtte børnene i Kibera-slummen. For bare 3 kr. giver du 1 skoledag.
Beløb indsættes på: regnr.: 9280 kontonr: 4563 460 992 eller SMS: ”kollekt slum” til 1277 og giv 50 kr. eller ”kollekt slum 100” og giv 100 kr.
Se mere om Kibera-projektet på www.kibera.dk