”Jeg har valgt at arbejde for ADRA fordi jeg gerne vil bruge mine kompetencer til gavn for andre. Det er vigtigt for mig at have et større formål med at gå på arbejde, end blot arbejdet i sig selv.”
Sådan siger Laura Reiter Resenbro, der er ny ansat for ADRA Danmark. Resenbro er ansat i en stilling som event- og fundraisingkoordinator. Hun kommer primært til at stå for planlægning af ADRA’s årsmøde, samt deres repræsentantskabsmøde. Desuden kommer hun til at sidde med hjælpeaktioner og ADRA Ungdom.
Laura Reiter Resenbro kommer tidligere fra en stilling i hotel- og servicebranchen og har erfaring med møde-, konference- og eventplanlægning fra tidligere arbejde.
Resenbro er uddannet serviceøkonom og har desuden en bachelor i International Hospitality Management.