Foreningen Globale Seniorer indbyder til stiftende generalforsamling for et nyt netværk af seniorer med interesse i europæisk og internationalt samarbejde. Det foregår tirsdag den 19. marts i København, fremgår det af en rundsendelse.
Mange, der i disse år går på pension eller efterløn, har stor viden og erfaring fra europæisk og internationalt samarbejde.
“Det vil være tåbeligt ikke at udnytte denne viden til at styrke debatten om europæiske og internationale spørgsmål i Danmark og benytte deres viden og erfaringer i forbindelse med internationale projekter”, hedder det.
Initiativet til Globale Seniorer er taget af personer med tilknytning til fagbevægelsens europæiske og internationale arbejde og organisatorisk er Globale Seniorer tilknyttet FIC – Fagligt Internationalt Center.
FIC Globale Seniorer henvender sig ikke kun til folk, der er gået på pension eller på efterløn, men også til personer, der stadig er på arbejds-markedet.
Selv om initiativtagerne har haft tilknytning til fagbevægelsen er FIC Globale Seniorer også åben for andre. Det vigtigste er interessen og engagementet.
Globale seniorer vil sikre, at erfaringerne ikke spredes og går tabt, men vil samle og dele medlemmernes erfaringer og bringe dem i spil i nye sammenhænge.
“Netværket er en platform for samarbejde på tværs af generationer og det er samtidig ambitionen, at vi kan udfordre til et aktivt politisk liv for alle aldersgrupper”, anføres det.
Yderligere oplysninger findes på www.globaleseniorer.com
Programmet tirsdag d. 19. marts er som følger:
Kl. 10 – 11: Fhv. udviklingsminister og EU-kommissær Poul Nielson (S) indleder med et oplæg om “Perspektiver for dansk og europæisk udviklingsbistand og politik”
Kl. 11 – 13 Stiftende Generalforsamling
Generalforsamlingen finder sted i hovedbestyrelsessalen hos 3F , Kampmannsgade 4, København V.
Der er gratis adgang til generalforsamlingen.
Tilmelding sker til [email protected] eller til Poul Anker Andersen
(tlf. 20 29 02 32) snarest og senest torsdag d. 14. marts.
Yderligere oplysninger findes på www.globaleseniorer.com
Henvendelse om Globale Seniorer kan ske via
e-mail: [email protected] og til Per Bo
(tlf. 26 70 19 44) eller Povl Anker Andersen (tlf. 20 29 02 32).