De globale klimaforandringer, som er i fuld gang, har også globale virkninger. I medierne er det mest effekter på dyr og natur i de arktiske egne, der får opmærksomhed. Et nyt studium fra Københavns Universitet råder bod på det, og stiller skarpt på troperne.
Det fremgår af en pressemeddlelse fra Københavns Universitet.
Det er ofte smeltende gletsjere og polarområder, der trækker overskrifter, når der diskuteres klimaforandringer,men når det kommer til at bevare verdens biodiversitet, er dyr og planter i troperne mindst lige så udsatte.
Her vil ændringer i nedbør og temperatur føre til et klima, der ikke kan sammenlignes med andre steder på Jorden i dag. Det viser nye undersøgelser fra Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet i samarbejde med Det Naturhistoriske Museum i Madrid i Spanien.
De nye forskningsresultater giver en langt mere nuanceret forståelse af de forskellige dimensioner af klimaforandringer og deres betydning for biodiversitet end hidtil antaget. Resultaterne offentliggøres nu i det internationale anerkendte tidsskrift Science.
“Klimaforandring er en global udfordring, men ændringer i ekstreme klimaforhold, og hvor hurtigt klimaet forandrer sig, er vidt forskellig alt efter, hvor på Jorden du befinder dig. Det får vidt forskellige konsekvenser for biodiversiteten, hvilket vi nu har belyst med vores nye forskningsresultater”, fortæller Carsten Rahbek.
Han er medforfatter på artiklen i Science og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.
Studiet sammenligner, hvordan adskillige parametre for klimaforandringer vil udvikle sig i det 21. århundrede, og hvilke konsekvenser det får for biodiversiteten i en lang række egne over hele kloden.
Det er et langt bredere klimastudie, end der er tradition for i biologiske undersøgelser og har derfor leveret nye oplysninger om regionale konsekvenser for biodiversiteten.
Nogle arter bliver mødt med et ekstremt klima, andre en lang vandring
Raquel Garcia fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima og Det Naturhistoriske Museum i Madrid siger:
“Ekstrem varme og tørke går for eksempel værst udover de tropiske egne, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for følsomme arter i disse områder”.
“Hvis vi derimod undersøger den afstand, klimaet vil flytte sig i forhold til i dag, er den størst i regioner med koldt og polar klima. For arter i disse områder er den største udfordring derfor at flytte sig geografisk for at følge med det klima, de er tilpasset”.
Professor Miguel Araújo, fra samme forskningsenheder og seniorforfatter på artiklen i Science supplerer:
“Polarområder har fået stor opmærksomhed, fordi de er udsat for meget høje temperaturstigninger. Det er nemt at forstå, at det polare klimaområde bliver mindre, og dermed får arterne mindre plads at leve på”.
“Men i troperne vil dyr og planter møde et klima, som ingen arter lever under i dag på Jorden. Om de kan tilpasse sig, er derfor et åbent spørgsmål, og det skaber helt andre udfordringer til naturforvaltning og -beskyttelse”.
Forvaltning også for de ukendte arter
“Vi må vi i høj grad tilpasse indsatsen regionalt, for eksemepel ved at forbedre kvaliteten af dyrenes levesteder eller sikre god forbindelse mellem dem”.
“Et vigtigt gennembrud med dette studie er først og fremmest, at vi leverer en metode til at belyse regionale konsekvenser af klimaforandringer i en global analyse, fremfor at se på konsekvenserne for de enkelte arter. Det er nødvendigt, da det stadig kun er en brøkdel af verdens arter, som biologer kender til og har beskrevet”, understreger Carsten Rahbek.
Udover Københavns Universitet og Det Naturhistoriske Museum i Madrid har Évora Universitet i Portugal, Helsinki Universitet og Imperial College London bidraget til samarbejdet.
