Det drejer sig om international forskning med deltagelse af Københavns og Aarhus Universitet, skriver Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultat på Københavns Universitet i en pressemeddelelse onsdag.
Studiet har kortlagt globale “hotspots”, som viser, hvor man finder den største koncentration af truede sprog. Det er netop offentliggjort i tidsskriftet “Proceedings of the Royal Society B” (Biological Society) og udarbejdet i samarbejde med bl.a. britiske University of Cambridge.
Af verdens over 6.000 sprog er 1/4 truede. Forfattterne peger på Himalaya og Brasilien samt andre tropiske regioner med blomstrende økonomier, som steder der vil være i stor risiko for at miste mange lokale sprog.
Colombia i Sydamerika er et af de tropiske lande med blomstrende økonomier, der vil være i stor risiko for at miste mange lokale sprog.
Et eksempel er Baudóerne, et indianerfolk fra landets nordvestlige del. Deres sprog Emberá-Baudó tales kun af nogle få tusinde og er registeret som truet (Foto: Rodrigo Camara Leret, Aarhus Universitet).
Sproget er uadskilleligt fra kulturen
“Når sprog uddør, taber vi en stor kulturel arv. Det er en alvorlig situation, som er under international bevågenhed af bl.a. UNESCO og WWF. Med disse resultater bliver det nemmere at lave en målrettet indsats dér, hvor flest sprog er i farezonen for at gå tabt”, siger Bo Dalsgaard-
Han er adjunkt på Danmarks Grundforskningsfonds Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet (http://macroecology.ku.dk/dk).
Et af de sprog, der er ved at forsvinde i alarmerede tempo. er Øvre Tanana, som tales af den indfødte Athabaskan-stamme i det østlige Alaska. I 2009 talte kun 24 personer sproget i dagligdagen, og det gamle tungemål blev ikke videregivet til børnene.
Truede sprog – og dyr og planter
Forskerne brugte samme kriterier for at definere truede sprog som de fastsatte internationale kriterier for at definere truede dyre- og plantearter:
Små populationer (dvs få mennesker der taler et sprog), tilbagegang i antallet af individer og lille geografisk udbredelse.
Til sammenligning viste verdens sproglige mangefold at være på hastigere tilbagetog end selv den ellers voldsomme tilbagegang i naturens biologiske mangfoldighed.
Ud af en række miljømæssige og sociale faktorer fandt forskerne, at BNP (bruttonationalproduktet) pr indbygger er den væsentligste faktor for tab af sprog: Jo stærkere økonomisk fundament jo hurtigere forsvinder mangfoldigheden af sprog.
“Når økonomien hamrer derudad”
Denne udvikling forklarer forfatterne med sproglig ensretning, når økonomier bliver stærkere.
Ensretningen indtræffer på grund af store ændringer i samfundsstrukturen, bl.a. når det gælder erhverv, mobilitet og uddannelse. Det driver mindretalsgrupper til at tilpasse sig et dominerende sprog.
“Når økonomien hamrer derudaf, skal vi huske på, at det har konsekvenser for små befolkningsgrupper”, siger professor Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, og uddyber:
“Hvis man vil bevare disse grupper, deres sprog og kultur, er man derfor nødt til at gøre en aktiv indsats såsom modersmålsundervisning og elektronisk dokumentation af både det talte og skrevne sprog.”
“Men det er en kompliceret opgave, som kræver en indsats fra både sprogforskere, politikere og selvsagt minoritetsgrupperne selv”..
Projektet er desuden støttet af Carlsbergfondet og European Research Council (ERC).
Hele artiklen er tilgængelig på engelsk på
http://rspb.royalsocietypublishing.org/content/281/1793/20141574.full.pdf+html
Der er gratis adgang til den.
