Ny fremgang for Børnenes U-landskalender

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Stadig flere børn og barnlige sjæle åbner luger i Børnenes U-landskalender op til Jul.

Danmarks Radio (DR) har netop gjort salget af papkalenderen op for 2003, og for fjerde år i træk var salget i fremgang. Sidste år blev der nøjagtigt solgt 244.066 stk. Det var godt 6.000 flere end året før, og godt 15.000 flere kalendere end i 2001, fremgår det af en pressemeddelelse fra udenrigsministeriet torsdag.

Mersalget af kalenderen betyder, at overskuddet på Børnenes U-landskalender 2003 bliver knap 150.000 kr. større end året forinden. I løbet af den kommende tid kan DR derfor sende 4.943.059 kr. afsted til det vestafrikanske land Sahelland, Niger.

Overskuddet skal via den private hjælpeorganisation Care Danmark bruges på et undervisningsprojekt for ørkenbørn. Et projekt, som HKH prins Joachim har med på programmet, når han fra på fredag den 5. marts og frem til den 13. marts besøger Niger.

Med kronerne fra Børnenes U-landskalender skal der nu bygges og indrettes skoler, trænes lærere og laves undervisningsplaner for Nigers ørkenbørn.

Udover at kunne købe Børnenes U-landskalender i banker og sparekasser havde netbrugere i 2003 mulighed for at købe kalenderen via dr.dk/netbutik, og det benyttede cirka tusinde sig af.

Sammenlagt har danske børn nu indsamlet knap 120 mio. kr.til børn i u-landene i forbindelse med DRs og Danidas kalenderudsendelser de seneste 40 år.

Kilde: www.um.dk