Ny i bestyrelsen for IWGIA

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Thomas Trier Hansen har stor international erfaring og har arbejdet som konsulent for EU og Danida blandt mange og med opgaver i flere end 40 lande.

Desuden har den 49-årige engagerede mand i flere omgange arbejdet i Grønland, hvor han opnåede betydelig indsigt i grønlandske retsforhold og bl.a. været udnævnt som dommeren ved Retten i Grønland. Dermed styrker IWGIA sine bånd til Grønland endnu mere – se https://globalnyt.dk/content/groenlands-boernetalsmand-ind-i-iwgias-bestyrelse

Han er også optaget af virksomheders sociale engagement og samfundssind – se http://csr.dk/menneskerettigheder-bliver-overset-af-virksomheder

I begyndelsen af året blev han selvstændig i ”Advokatfirmaet Trier Law” og er dertil medlem af Flygtningenævnet og i bestyrelsen for korruptionsbekæmperen, Transparency International Greenland.

Julie Koch, direktør for IWGIA, siger:

I Thomas Trier Hansen får IWGIA’s bestyrelse et medlem med stor international erfaring og en kæmpe viden om menneskerettigheder. Det vil styrke vores arbejde med at hjælpe verdens oprindelige folk yderligere”.

Trier Hansen har fra barnsben fulgt organisationens arbejde tæt. Faktisk blev han første gang medlem af IWGIA som 11-årig: Jeg mener, at de ca. 470 millioner mennesker, der tilhører verdens oprindelige folk, er en af nøglerne til at skabe en inkluderende og bæredygtig udvikling”, anfører han.

IWGIA fejrer til september sit 50 års jubilæum; så længe er det siden unge antropologi-studerende stiftede NGOen i 1968 – mere på https://globalnyt.dk/content/fejrer-50-aars-jubilaeum-i-nyt-domicil

Thomas Trier Hansen blev i 1997 uddannet cand.jur. ved Københavns Universitet og har praktiseret som advokat siden 2011. Han har tidligere arbejdet som Dommer ved Danmarks Domstole, teamleder for ”Retssikkerhed og lov-og statsreform” på Institut for Menneskerettigheder samt som jurist i Udlændingestyrelsen.

Han har desuden været formand for Kommunernes Tilsynsråd i Grønland og Klagenævnet for Udbud ligeledes i Grønland. Dertil kommer bestyrelsesposter i flere organisationer.

Erhvervserfaring 

2018-: Advokat i Advokatfirmaet Trier Law

2011-2017: Advokat med speciale i virksomheders samfundsansvar, Nordic Law Group

2009-2011: Dommer ved Retten i Grønland 

2008-2009: Konstitueret dommer ved Østre Landsret

2006-2008: Souschef ved Grønlands Landsret

2004-2006: Teamleder, Institut for Menneskerettigheder

2002-2004: Dommerfuldmægtig ved Grønlands Landsret

1998-2002: Projektleder ved det Danske Center for Menneskerettigheder