Ny kontorchef i Danida: Fra terroranalyse til dansk-arabisk samarbejde

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Tirsdag den 1. september tiltræder Michael Lund Jeppesen som ny chef for Danidas kontor for Mellemøsten og Nordafrika (MENA kontoret).

Af Camilla Wass
Redaktør af nyhedsbrev for Det arabiske Initiativ

Bogreolerne står klar til en invasion af dokumentmapper, og de hvide vægge venter spændt på at blive pyntet med gaver fra arabiske himmelstrøg.

Om få dage flytter Michael Lund Jeppesen ind på sit nye kontor på 3. sal i Udenrigsministeriet, og gejsten over det nye job som chef for Danidas MENA kontor har for længst indfundet sig.

– For en klassisk bureaukrat som mig er det godt med noget kød og blod. Jeg kan allerede nu fornemme, at Det arabiske Initiativ favner utrolig bredt og involverer mange forskellige dele af civilsamfundet, og jeg ser frem til at dykke ned i de enkelte projekter og lære dem bedre at kende, siger han.

Regeringens arabiske initiativ med en bevilling på 100 mio. kr. årligt skal sikre dansk-arabisk samvirke og forståelse bl.a. gennem samarbejde om reformer i de arabiske lande.

Fra trusselsbillede til forandringspotentiale

Michael Lund Jeppesen har i de seneste 3 år været leder af Center for Terroranalyse, der bygger på et samarbejde mellem Forsvarets og Politiets Efterretningstjenester, Udenrigsministeriet og Beredskabsstyrelsen.

Her har han har stået for at vurdere trusselsbilledet mod Danmark, bl.a. fra ekstremistiske grupper med rødder i den arabiske verden. Nu skifter han kasket og skal med Det arabiske Initiativ kigge på forandringspotentialet i de lande, som han før har gransket med sikkerhedsbriller.

– Det arbejde, jeg skal lave nu, har en meget positiv dagsorden – men der er en kobling til det, jeg har lavet tidligere, da det handler om at få marginaliseret de ekstremistiske kræfter. Som leder af Center for Terroranalyse har jeg arbejdet for at skabe en nuanceret forståelse af den trussel, vi er oppe imod.

– Truslen kommer ikke fra almindelige muslimer eller de arabiske lande, men fra voldelige ekstremistiske grupper. Almindelige borgere skal have lov at sætte dagsordenen i den arabiske verden, og det er deres muligheder, vi støtter gennem Det arabiske Initiativ, siger han.

Michael Lund Jeppesen læner sig frem i kontorstolen og tager de mentale sikkerhedsbriller af.

– Uanset, om vi taler om terror eller ej, er det utrolig vigtigt at styrke Danmarks relationer til den arabiske verden, så vi får en positiv læring ud af de skvulp, der har været med tegningekrisen (Muhammed-krisen, red.).

– Det er vigtigt, at vi som land ikke bare interagerer med stater i Nordafrika og Mellemøsten, men også med civilsamfundsgrupper og enkeltpersoner. Verden bliver kun mindre og interaktionen med andre kulturer er kommet for at blive, slår Michael Lund Jeppesen fast.

2 år i Sudan

Michael Lund Jeppesen har en alsidig karriere med i bagagen, En karriere, der blev skudt i gang, da han i 1992 rejste til Sudan for at arbejde som JPO for UNHCR (FNs Højkommissariat for Flygtninge) i 2 år.

– Det var en stor udfordring på det personlige plan at komme direkte fra universitetet til et land, hvor der var udgangsforbud om natten og checkpoints. Jeg fik rigtig ind under huden, hvordan det er at bo i et muslimsk land.

– Noget af det, jeg husker tydeligst fra min tid i Sudan, var Ramadanen. Det var en prøvelse for medarbejderne at arbejde uden vådt eller tørt, men jeg husker også den hygge, der var forbundet med højtiden. Og jeg oplevede størstedelen af befolkningen som meget tolerante muslimer, der bestemt ikke støttede borgerkrigen i Sydsudan, siger han.

I 1994 kom Michael Lund Jeppesen ind i udenrigstjenesten, hvor han i begyndelsen beskæftigede sig med udviklingspolitik og sad i NGO-enheden. Senere havde han et par afstikkere til Forsvarsministeriet og på CV-et står også 2 udeposter – én i NATOs hovedkvarter i Bruxelles, og én i Washington.

Nu glæder han sig til endnu engang at udvide horisonten som chef for MENA kontoret.

– Jeg har ikke rejst specielt meget i de arabiske lande, men for nylig var jeg i Iran og var fascineret af befolkningen og kulturen. Når man sætter sine egne ben på jorden, får man et meget mere nuanceret billede af et land, end når man kun læser aviser.

– Så jeg glæder mig meget til at besøge landene i Mellemøsten og skal bl.a. deltage i et møde i Syrien i efteråret, fortæller han.

Intet skønmalerier af Danmark

Som leder af MENA kontoret skal Michael Lund Jeppesen være tovholder på de politiske relationer til den arabiske verden. Han sætter sig i en varm stol, hvor han kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem den danske indenrigspolitiske virkelighed og det billede, der bliver tegnet af Danmark i den arabiske verden.

– Jeg tror, man skal undgå at forsøge at male skønmalerier. Det er vigtigt at spille med åbne kort – vi er et demokrati og den politiske debat i Danmark er livlig. Der er ikke nogen smutveje til at forbedre vores image i den arabiske verden, gør han gældende.

Han ser Det arabiske Initiativ som en ramme, hvor man kan lære om hinandens samfund.

– Jeg synes, vi skal lade danske muslimer forklare, hvordan de har det i Danmark – igen uden at male skønmalerier. Vi skal forklare, hvordan vores samfund er bygget op, hvordan det fungerer med forholdet mellem kønnene, hvordan vores kultur er og hvordan vores forhold er til religion.

– Og vi skal lære af den arabiske verden. Danmark er jo en søfartsnation, og vi har en lang tradition for at suge til os af indtryk fra verden.

Sporene fra Muhammed-krisen skræmmer ham ikke.

– I mit tidligere job har jeg fået et godt billede af, hvordan tegningekrisen er blevet udnyttet af ekstremistiske kræfter. Og det er utrolig vigtigt, at vi har gode kontakter til fornuftige mennesker i Mellemøsten og Nordafrika, som ikke nødvendigvis synes, at tegningerne var gode, men som kan forstå den kontekst, de opstod i.

– Tegningesagen vil stadig spøge, men jeg tror ikke, den vil få lov at dominere. Især ikke, hvis vi får lov at fortælle alle de positive historier, der er at fortælle om
Danmark, slutter den 44-årige cand.scient.adm.

Kilde: August-nummeret af det elektroniske nyhedsbrev fra Det arabiske Initiativ