Meningsmålingen kommer op til det kommende folketingsvalg, hvor u-landsbistandens størrelse er et af stridspunkterne, skriver avisen.
“Danskerne støtter fortsat op om udviklingsbistand, men den faldende tendens igennem de seneste fire år fortsætter”, konstaterer analyseinstituttet Wilke i opinionsundersøgelsen, der er bestilt af udenrigsministeriet.
Opbakningen ligger i dag på 61 procent, men er over de seneste fem år faldet med 15 procentpoint, og i forhold til forrige måling er faldet i andelen af tilhængere af udviklingsbistanden “signifikant”, hedder det i den nye undersøgelse.
Tvivl om pengenes virkning
Samtidig fortsætter tendensen, hvor færre og færre danskere mener, at den godt 17 milliarder kroner store bistand gør en forskel, ligesom flere mener, at vi skal sikre velfærden herhjemme, før vi bruger penge på at hjælpe u-landene.
Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) hæfter sig ved, at der fortsat “er et stort flertal, der bakker op”.
“Når Folketingets p.t. største parti, Venstre, sammen med andre partier argumenterer for, at vi skal skære i bistanden, påvirker det folks holdning”, siger han til Berlingske og henviser til, at Venstre vil reducere bistanden med 2,5 milliarder kroner.
Venstres udenrigsordfører, Jakob Ellemann-Jensen, afviser og mener, at “der er behov for at fokusere bistanden mere, så vi bedre kan fremvise resultater. Vi skal skære ned på antallet af lande, vi hjælper, og sektorer, som vi satser på. På den måde kan vi gøre en større forskel”.
Mogens Jensen: Danskerne skal vide mere om udviklingsbistand
Mogens Jensen hæfter sig især ved, at flere danskere føler, at de ved for lidt om udviklingslandene, og at gruppen af danskere, der hverken er tilhængere eller modstandere af udviklingsbistand, er vokset fra 22 til 26 pct.
Han har derfor indbudt de danske NGOer og nødhjælpsorganisationer til et møde mandag for at diskutere, hvad de sammen kan gøre for at vende udviklingen.
Det fremgår af en presseudtalelse udsendt fra udenrigsministeriet mandag formiddag.
”Tallene viser, at et stort flertal af danskerne i den grad stadig er solidariske med verdens fattige og forfulgte. Men efter nogle hårde år med økonomisk krise er det også helt klart, at vi ikke kan tage opbakningen for givet”.
“Man kan vel bedst betegne det sådan, at flere har fået et lidt slumrende forhold til den internationale solidaritet. Vi vil egentlig gerne vækkes og engageres. Men der er brug for et puf,” siger ministeren.
NGOerne “må give os et wake-up call”
Det vil derfor være med en opfordring om at give danskerne et wake-up call, når ministeren mandag mødes med de danske NGOer.
Mogens Jensen understreger, at regeringen i det seneste år har handlet på en række fronter for at styrke det folkelige engagement.
Der er flere oplysningsmidler, der er skabt et program til at sende unge frivillige ud i verden, og der er ansat globale vejledere i folkeskolen til at styrke undervisningen om problemstillinger i fattige lande.
”Jeg efterlyser lidt mere tilstedeværelse og kreativitet fra de folkelige organisationer”, anfører han og lægger til:
“De er fantastisk dygtige, når de skal samle ind og lave kampagner. Men vi har også brug for den konstante dialog med danskerne om, hvorfor vi er til stede ude i verden, og hvad vi kan gøre bedre eller anderledes. Regeringen har skabt rammerne – organisationerne kan skabe revolutionen.”
“Solidariteten har fået flere fjender”
Mogens Jensen peger samtidig på, at den egentlige modstand mod udviklingsbistanden er uændret på 12 pct. af befolkningen.
”Solidariteten har ikke fået flere fjender. Det handler altså ikke om at overbevise, men om at engagere og begejstre”.
“Og der er nok at tage fat på. Vi har de største flygtningestrømme siden 2. verdenskrig, og senere på året skal FN vedtage nye mål for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling i verden. Flere har betegnet 2015 som verdens vigtigste år, og det er jeg enig i.”
Undersøgelsen viser også, at opbakningen til udviklingsbistanden er størst hos kvinder og hos folk med en videregående uddannelse. Det får ministeren til at slå et slag for kommunikation til nye målgrupper.
”Det med en bedre verden kan hurtigt bliver lidt blødt og elitært. Men kampen for frihed og lighed skal altså ikke foregå i et elfenbenstårn i København. Den kamp gælder os alle, og den er måske vigtigere end nogensinde før.”
“Organisationerne har fået flere penge til oplysningsindsats, så jeg har en forventning om, at de kommer med nye initiativer”, slutter Mogens Jensen.
