Akinwumi Adesina fra Nigeria er blevet valgt til ny præsident for Den Afrikanske Udviklingsbank. Han vandt over syv konkurrenter og overtager posten efter Donald Kaberuka fra Rwanda til september.
Den 55-årige jordbrugsøkonom bliver den ottende præsident siden grundlæggelsen af Den Afrikanske Udviklingsbank i 1964.
Faderen var landmand, og Akinwumi Adesina har selv beskæftiget sig med landbrug og økonomi gennem hele sin karriere, bl.a. som ansat i Rockefeller Foundations afdeling for fødevaresikkerhed og vicepræsident for Alliance for a Green Revolution in Africa (AGRA).
Fra 2010 var han Nigerias minister for landbrug og udvikling under præsident Jonathan Goodluck.
Afrikanske landbrug skal transformeres
Både i AGRA og som minister for landbrug og udvikling har Akinwumi Adesina haft fokus på et højere udbytte i landbruget blandt andet ved hjælp af forædlede plantefrø og professionalisering af hele landbrugssektoren. Nigerias landbrugssektor er blevet langt mere produktiv under Akinwumi Adesina.
Han har brugt utraditionelle metoder og blandt andet fået distribueret ti millioner mobiltelefoner til nigerianske landmænd, så de kunne modtage informationer om frøplanter og gødning direkte i stedet for gennem mellemhandlere.
Det system førte til at magasinet Forbes udråbte Adesina til ”årets afrikaner” i 2013.
Landbrugssektoren er netop en sektor med stort potentiale i Afrika, og transformering af afrikanske landbrug er da også et af fem strategiske prioritetsområder, som Akinwumi Adesina vil satse på som præsident for Den Afrikanske Udviklingsbank.
De fire andre prioritetsområder er udvidelse af den private sektor, jobs til unge og kvinder, regional integration og investering i såkaldt smart infrastruktur, der bl.a. tager hensyn til miljøet og samtidig er i stor skala.
Udfordringerne for udviklingsbanken
En stor udfordring for Den Afrikanske Udviklingsbank og dens nye præsident er at andre spillere som eksempelvis Kina nu også er på banen i Afrika.
Kina har investeret i infrastruktur og ydet store lån til afrikanske lande i de senere år.
Desuden har nogle afrikanske lande fundet nye måder at låne penge på.
Mere end ti lande har allerede solgt obligationer i fremmed valuta, såkaldte ”international foreign bonds”.
En anden udfordring er, at bankens medlemsstater ikke er enige om hvorvidt man skal tiltrække privat kapital til infrastruktur projekterne eller om man i stedet skal bevæge sig ind på nye områder.
Et nyt område kunne være hjælp til de fattigste lande til at komme ind på det internationale gældsmarked, skriver The Guardian.
