Ny præsident: Gambia støtter fortsat international straffedomstol

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Den nyvalgte præsident i det lille vestafrikanske land Gambia, Adama Barrow, har meddelt at hans land fortsat vil være en del af den internationale straffedomstol, skriver BBC. Dermed opfylder han et af sine valgløfter.

Hans forgænger Yahya Jammeh meddelte i 2016 at landet ville trække sig ud af domstolen, fordi den mestendels har rejst sager mod afrikaner. På engelsk forkortes domstolens navn International Criminal Court, til ICC og som for at understrege sin pointe kaldte Jammeh ICC for "International Caucasian Court for the persecution and humiliation of people of colour, especially Africans”, skriver BBC.

Mistroen mod ICC er udbredt i Afrika og tidligere har både Sydafrika og Burundi meddelt at de vil trække sig.

Læs også: Stor støtte til international straffedomstol blandt afrikanske stater (18.11.2016)

Den efterlyste præsident

En af de mest markante sager ved domstolen er arrestorden mod Sudans præsident Omar al-Bashir, der er anklaget for forbrydelser mod menneskeheden, mord, tortur og krigsforbrydelser i forbindelse med krigen i landets Darfur-provins. 

En anden markant sag er dobbelt-sagen mod Kenyas præsident Kenyatta og vicepræsident Ruto, der blev anklaget for forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med den voldsomme uro omkring landets valg i 2007. Begge sager er dog blevet lukket på grund af mangel på beviser.

Pisk og gulerod

Adama Barrow vandt præsidentvalget 1. december 2016 men den siddende præsident Jammeh – som havde siddet på posten i 22 år – nægtede at anerkende nederlaget. 

Det fik en række nabolande til at træde ind på scenen med både pisk og gulerod. Pisk i form af en militær styrke, der blev stillet klar ved Gambias grænse til Senegal. Gulerod i form af løfter om politisk asyl, hvis han pakkede sine ting og skyndte sig ud af landet, hvilket han gjorde.