I årets finanslov blev der afsat 15 millioner kroner til danske civilsamfundsorganisationers arbejde med at fremme tros- og religionsfrihed i udviklingslandene. Puljen, der administreres af paraplyorganisationen Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU), er netop blevet åbnet for ansøgninger.
De 15 millioner kroner skal strække sig over tre år, og der er således fem millioner kroner i puljen til henholdsvis i år, 2021 og 2022.
DMRU er en fælles organisation for en række større og mindre organisationer, der beskæftiger sig med udviklingsarbejde med et kirkeligt udgangspunkt. Puljen kan dog søges af alle danske civilsamfundsorganisationer – ikke kun medlemmer af DMRU – og der kan søges midler til projekter, der fokuserer på alle former for religiøse grupper.
Det blinde punkt
Retten til at tro på, hvad man vil, og praktisere denne tro er en af de grundlæggende menneskerettigheder. Som med de andre menneskerettigheder overtrædes den ofte, men fra dansk side har tros- og religionsfriheden ikke fået så stor opmærksomhed som mange andre rettigheder. I de seneste år har skiftende regeringen dog sat fokus på den.
Seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Marie Juul Petersen anerkender, at der er kommet større fokus på tros- og religionsfrihed, men pointerer samtidig, at der fortsat er plads til forbedringer:
”Selvom vi har set en større opmærksomhed på tros- og religionsfrihed i dele af dansk udenrigspolitik i de senere år, er der stadig ikke nok fokus på denne rettighed i det bredere udviklingssamarbejde. Spørgsmål omkring religiøs diskrimination og ulighed er, med professor Mariz Tadros’ ord, ‘udviklingsbistandens store blinde punkt’.”
En brik i klassiske udviklingsprojekter
Politisk rådgiver i DMRU Filip Buff Petersen er ikke overraskende enig i, at det er vigtigt med mere fokus på området. Siden 2014 har DMRU oplevet en tiltagende efterspørgsel på tros- og frihedsprojekter blandt ansøgere, siger han.
’’Selv i helt klassiske udviklingsprojekter er der et behov for at forstå og have øje for mennesker, der diskrimineres og marginaliseres på grund af deres tro eller overbevisning. Udfordringerne er mange og inkluderer lige adgang til retfærdig rettergang, jobs, uddannelse og sundhedsydelser,’’ lyder det fra ham.
Når Filip Buff Petersen taler om et ‘vindue’, så er det puljen, han taler om. Puljens officielle navn er nemlig ’ Tros- og Religionsfrihedsvinduet’ og om puljen, eller vinduet, siger udviklingsminister Rasmus Prehn (A):
”Retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed står centralt i ethvert levende og mangfoldigt demokrati. Desværre er marginalisering, diskrimination, trusler og vold mod mennesker på grund af deres tro eller overbevisning tiltagende. Med Tros- og Religionsfrihedsvinduet ønsker vi at bidrage til at vende denne negative trend.”
I 2014 indgik DMRU et samarbejde med Institut for Menneskerettigheder, Folketingets tværpolitiske gruppe for international tros- og religionsfrihed samt kirker og kirkelige organisationer, herunder DMRU’s medlemsorganisationer, om at styrke Danmarks indsats for tros- og religionsfrihed.
Hensigten med arbejdet var at styrke danske aktørers prioritering af og evne til at fremme tros- og religionsfrihed. Ifølge Peter Blum Samuelsen, sekretariatschef i DMRU, er tros- og religionsfrihedsvinduet en naturlig forlængelse af de projekter, DMRU har arbejdet med:
’’Som paraplyorganisation for danske trosbaserede organisationer har vi til opgave at være brobygger mellem et sekulært Danmark og mennesker, kulturer og lande, hvor tro og overbevisning fylder meget både i det private og offentlige rum. Sammen med en høj udviklings- og menneskeretlig faglighed har vi noget særligt at bidrage med i paletten af aktører.’’
