EU har svært ved at leve op til FN-aftalerne om klimastøtte til ulande, skriver Folkekirkens Nødhjælp i en pressemeddelelse onsdag.
Det viser en ny rapport fra Folkekirkens Nødhjælps europæiske alliance, ACT Alliance EU. “An analysis of the Climate Finance Reporting of the European Union”, viser, at EU, ligesom mange af medlemslandene, prioriterer at støtte initiativer, der reducerer udslip, fremfor at støtte klimatilpasning i fattige og sårbare lande.
Det på trods af, at alle lande i FN-regi er blevet enige om, at der skal være fokus på både tilpasning og reduktion af udslip.
Klimarådgivere i Folkekirkens Nødhjælps Mattias Söderberg er skuffet
“Klimaforandringerne truer allerede i dag millioner af mennesker rundt om i verden. Der er et voksende behov for klimatilpasning, så mennesker kan blive ved med at leve og bo, hvor de har deres hjem og arbejdspladser i dag. Det er derfor skuffende, at EU ikke prioriterer klimatilpasning”.
Støtte som lån
Rapporten viser også, at mere end 40% af EU’s klimapenge bliver givet som lån. Det betyder i praksis, at ulandene skal betale dem tilbage, og dermed bliver gældsat, når de forsøger at håndtere klimaforandringerne.
Det er noget som ulande har kritiseret mange gange forklarer Mattias Söderberg:
“Lån kan spille en vigtig rolle, men når vi taler om de klimapenge, som de rige lande har lovet at bidrage med, forventer ulandene, at det er reel og langsigtet støtte. De fleste ulande har selv meget små udslip, og har dermed ikke selv bidraget særlig meget til den globale opvarmning. For dem er det svært at forstå, hvorfor de skal låne penge for at løse problemer, som andre lande har skabt. “
Alle bør øge klimaambitionen, men det er de fattigste lande, der har sværest ved at finde de nødvendige penge eller tiltrække vigtige investeringer fra den private sektor.
Det er derfor ikke underligt, at netop disse lande også er dem, der råber højest om behovet for støtte, når landene mødes for at tale om klima i FN. Men den nye rapport fra ACT Alliance EU viser, at når EU skal levere klimastøtte prioriteres rigere ulande, og mange gange lande som også kan defineres som rige.
“Det er trist, at de lande, som har størst behov for hjælp ikke prioriteres, når EU giver klimastøtte til forskellige lande. Tyrkiet er det land, som får størst støtte efterfulgt af Ukraine. Disse lande har selvfølgelig brug for grøn omstilling, men de har også mulighed for at tiltrække investeringer fra andre kilder end fra de penge, som bliver rapporteret som bistand til ulande”, siger Mattias Söderberg.
Afkast
Lån kan være gode, når man laver investeringer, der kan give afkast. Men mange af de vigtige klimainitiativer, ikke mindst når det handler om klimatilpasning, vil aldrig give økonomisk gevinst.
“Det er derfor vigtigt, at der også kommer klimabistand, som ikke skal betales tilbage”, fastslår Mattias Söderberg.
Når rapporten fremlægges for EU-kommisionen i Bruxelles på onsdag, vil Folkekirkens Nødhjælps fastholde, at Danmark skal have ros, da regeringen ikke inkluderer lån i den officielle rapportering om klimapenge.
“Vi håber, at det er en politik, som regeringen vil holde fast i, og at andre lande vil kigge på Danmark som et forbillede på dette område”, siger Mattias Söderberg.
