Nok er det for tidligt at omtale Pakistan som en mislykket stat, men det er et land, der er på en faretruende kurs mod at blive det. Det er selvfølgelig skidt for Pakistan, men også for Afghanistan, hedder det i indledningen til Ann Wilkens seneste rapport: “Another Pakistan is needed. Can Openings Emerge Post-Osama bin Laden?”
Rapporten, der er udsendt af Afghanistan Analysts Network (AAN), gennemgår hvilke ændringer, der især må ske, hvis der skal skabes et andet, et nyt Pakistan:
Hæren må under demokratisk kontrol; frygten for Indien må håndteres, Durand Linjen (den grænselinje, der skiller Afghanistan mod nordøst fra Pakistan. Linjen er ikke anerkendt af Afghanistan og har skabt et område med permanent ustabilitet) må etableres som en grænse og Fata-regionens halvautonome status normaliseres, Baluchistan krisen må søges løst på fredelig vis, religiøs extremisme og sekterisme må nødvendigvis undersøges og forholdet til USA afdramatiseres.
Rapportens konklusion er, at der er en reel mulighed for, at en demokratisk valgt regering – for første gang i Pakistans historie- vil sidde valgperioden ud og blive efterfulgt af en anden valgt regering, hvilket vil bidrage til at konsolidere Pakistans vej mod et fungerende demokrati.
Det vil give mulighed for, at politiske kræfter, der repræsenterer folket, vil kunne komme til på den scene, der hidtil har været domineret af politiske dynastier, og det autoritære patriarkat, der karakteriserer det pakistanske samfund, vil måske lade andre få del i beslutningsprocesserne.
Men – og der er et stort men: Dels vil en sådan transformation tage tid, der skal være en række forudsætrninger til stede.
Rapporten kan hentes på www. aan-afghanistan.org
Forfatteren, der er medlem af AAN’s rådgivende styrelse, var Sveriges ambassadør for Pakistan og Afghanistan 2003-2007 med bopæl i Islamabad, hun har været formand for den svenske Afghanistan komite og er nu uafhængig politisk analytiker.