Ny rapport: Vold og trusler på livsfarlige fabrikker i Bangladesh

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Ét år efter ulykken, der dræbte flere end 1.100 tekstilarbejdere i Bangladesh, er sikkerheden fortsat elendig på landets mange tekstilfabrikker og kun få af de sårede og efterladte har fået kompensation.

Op til årsdagen – torsdag 24. april – for industri-katastrofen, der dræbte mindst 1.134 tekstilarbejdere og kvæstede flere end 2.000, dokumenterer DanWatch i en ny rapport talrige krænkelser af arbejdere, skriver den etiske virksomheds-vagthund på sin hjemmeside tirsdag.

Rapporten når frem til, at vold, råb, fysiske og verbale overfald på tekstilarbejdere stadig er en del af hverdagen i Bangladesh. Og det foregår på faldefærdige fabrikker, der har massive problemer med sikkerheden.

Den 24. april 2013 kollapsede tekstilfabrikken Rana Plaza i den værste industriulykke i det sydasiatiske land i nyere tid, og i den anledning udkommer DanWatch rapporten ‘Tøjets Tragedier”, der gør status på de fortsatte krænkelser af arbejderne i Bangladeshs tekstilindustri.

Rapporten viser via interviews med flere end 30 arbejdere fra 14 fabrikker og eksperter i Bangladeshs arbejdsmarked et øjebliksbillede af foruroligende vilkår for tekstilarbejdere, der hvert år syr tøj til danske forbrugere for millioner af kroner:

* Kun få af ofrene fra Rana Plaza har ét år efter tragedien modtaget erstatning for mistede familiemedlemmer eller arbejdsevne direkte fra de involverede virksomheder.

* Ingen har endnu modtaget erstatning fra den fond, der blev nedsat efter ulykken til at koordinere erstatningsudbetalinger for et tre-cifret millionbeløb.

* De nyeste bygningsinspektioner viser, at der stadig er massive problemer med brand- og bygningssikkerhed på tekstilfabrikkerne.

* Arbejdsugen for en tekstilarbejder er 56 timer eller mere til en mindsteløn på 370 kroner, selv om en løn til at leve for anslås til 653 kr.

* Hverdagen som tekstilarbejder i Bangladesh er præget af verbale overgreb og decideret vold, f.eks. i forbindelse med kvindelige syerskers graviditeter eller fagforeningsdannelse.

* En undersøgelse på 80 fabrikker i Bangladesh viser eksempelvis, at 25 procent af arbejderne har oplevet vold /fysisk afstraffelse og 75 procent verbal afstraffelse.

Download rapporten Tøjets tragedier (PDF, 17 sider).

På årsdagen holder Fagbladet 3F, Clean Clothes Campaign og Globale Seniorer en konference med titlen “Aldrig mere et Rana Plaza”. Her samles en stribe aktører for at debattere og markere årsdagen for ulykken.

Konferencen finder sted i LO-huset på Islands Brygge i København kl 17 til 19.

Læs mere: http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/15-04-14/snart-et-r-siden-aldrig-mere-en-ulykke-som-den-i-b

Senere torsdag, fra 20 til 22, holder Clean Clothes Campaign Danmark en mindehøjtidlighed for ofrene for ulykken. Det sker på Kultorvet i Københavns indre by.

Læs mere: http://www.u-landsnyt.dk/kalender-indhold/mindeh-jtidelighed-aldrig-igen-et-rana-plaza

Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/03-04-14/danwatch-25-millioner-er-et-skridt-p-vejen