Ny rekord i Kjaer Group – portal for Afrika-invest klar til efteråret

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Kjaer Group i sydfynske Svendborg, der leverer terrængående køretøjer og anden logistik til bistandsorganisationer verden over, fortsætter sin hastige international vækst med rekordhøj omsætning, fremgår det af en pressemeddelelse fredag.

I 2006 opnåede Kjaer Group det højeste salg i gruppens 45-årige historie, og fortsatte den hurtige internationale vækst. Omsætningen steg med 18,7 procent til 789 mio. kroner, med et driftsresultat på 26,9 mio. kr.

Admin. direktør Per S. Lundgren, siger:

– I 2006 fortsatte vi udbygningen af vor salgs- og serviceorganisation internationalt samt udviklingen af nye serviceprodukter. I særdeleshed har der været stor fokus på udviklingen af løsninger til storkundesegmentet indenfor den internationale bistands- & udviklingssektor – serviceprodukter, som vi forventer vil have stor værdi både for vore kunder og for Kjaer Group, og som vi forventer lanceret i 2007.

I tråd med en intern politik om at investere op til 10 pct. af årets resultat i nye projekter, som understøtter bæredygtigheds-projekter primært i Afrika, har Kjaer Group investeret i og besidder 1/3 af kapitalen in C4-World – www.c4-world.com

C4-World, som lanceres i november 2007 (med Danida-støtte for 5 mio. kr.), er en internetbaseret portal, der understøtter kapitalfremskaffelse til udvikling af bæredygtig forretning i Afrika.

Tidl. admin. direktør og nuv. bestyrelsesformand i Kjaer Group, 46-årige Mads Kjær, står bag den nye portal.

C4-World er en paraply over en 2-delt struktur med MyC4 og FundC4 med en kapital på 800 mio. kr. Via portalen skal iværksættere og investorer, fonde og NGOer, filantroper og ganske almindelige pensionsopsparere kunne bringe kapital, ideer og viden videre til små iværksættere i Afrika.

Hensigten er, at disse iværksættere på den baggrund skal kunne opbygge bæredygtige forretninger, der skaber varer og opfindelser for selv de fattigste verdensborgere. Prisen er en engangsafgift på 2 procent, hvis handlen bliver til noget, ellers er portalen gratis. I første omgang opererer C4 kun i Uganda.

Årets resultat

Årets resultat for Kjaer Group, før og efter skat, blev på henholdsvis 16,6 mio. kr. og 10,5 mio. kr. med en egenkapital pr. 31 december 2006 på 122,4 mio. kr.

Med gennemsnitligt 213 ansatte i 2006, og 45 års erfaring inden for automotive services, fokuserer Kjaer Group på at understøtte FNs 2015 mål gennem en postion som partner og leverandør af automotive produkter og services til den internationale bistands- og udviklingssektor, hedder det selvbevidst.

Yderligere oplysninger hos Per S. Lundgren, adm. dir., Kjaer Group A/S, Grønnemosevej 6, 5700, Svendborg, Tel.: 62 22 11 11

Se også www.kjaergroup.dk