Ny rapport viser, at verden svigter i kampen mod underernæring blandt børn, skriver UNICEF Danmark i en pressemelding tirsdag.
Mere end en fjerdedel af alle børn under 5 år i u-landene er undervægtige, siger en ny UNICEF-rapport, som kom ud tirsdag. Dårlig ernæring er en medvirkende årsag til mere end halvdelen af alle dødsfald blandt børn, eller ca. 5,6 millioner dødsfald om året.
”Progress for Children: A Report Card on Nutrition” er den første omfattende land-for-land statusrapport om børns ernæring, siden FNs 2015 Mål blev vedtaget. Rapporten påviser, at andelen af undervægtige børn under 5 kun er faldet lidt siden 1990. Et bevis på, at verden svigter børnene, siger UNICEF.
– Ernæring er den altovervejende faktor for et barns evne til at overleve, lære, udvikle sig og slippe ud af fattigdommen. Den alarmerende mangel på fremskridt på ernærings-området skader både børnene og de samfund, de lever i, siger generalsekretær i UNICEF Danmark, Steen M. Andersen.
Trods fremskridt i nogle lande er andelen af underernærede børn i u-landene kun faldet med gennemsnitlig 5 procent i de sidste 15 år.
I dag er 27 procent af børn i udviklingslandene underernærede – omkring 146 millioner børn. Omkring halvdelen af dem lever i Bangladesh, Indien og Pakistan. Og disse tal er kun toppen af isbjerget, siger rapporten. For hvert underernæret barn er der flere børn, hvis udvikling er truet på grund af fejlernæring og mangelsygdomme.
Mangel på vigtige vitaminer og mineraler er ikke så synlig som underernæring, men konsekvenserne er vidtrækkende. Uden dem er børnene lette ofre for banale sygdomme, og de klarer sig dårligere i skolen.
F.eks. hindrer jodmangel hvert år 37 millioner nyfødte børn i at udvikle sig mentalt, og jernmangel er en hovedårsag til, at mange kvinder dør under fødslen.
At eliminere disse mangler kan ændre et helt lands fremtid, siger rapporten. God ernæring er forudsætningen for at nå 2015 Målene – lige fra udryddelse af fattigdom og sult til at sikre børn en uddannelse, beskytte dem mod sygdomme og reducere antallet af dødsfald under fødsler.
Da årsagerne til underernæring skal findes i fattigdom, ulighed og mangel på uddannelse, skal der mere end fødevarehjælp til at løse problemet. Rutinemæssige kosttilskud og særlige programmer for børn berørt af aids er nogle af løsningerne.
Desuden bør alle udviklingslande have børns ernæring som en central del af de nationale handlingsplaner og budgetter.
– Det kan stadig lade sig gøre at nå målet om at halvere antallet af undervægtige børn inden 2015 – men kun hvis det internationale samfund beslutter sig for at leve op til sine løfter og stille med de ressourcer, der skal til, siger Steen M. Andersen.
Rapporten kan læses på www.unicef.dk
Yderligere oplysninger hos Karin Aaen, informationschef, UNICEF Danmark, tlf. 25 39 60 99, [email protected] og Steen M. Andersen, generalsekretær, UNICEF Danmark, tlf. 28 44 38 30
Her FAKTA fra den nye UNICEF-rapport
Progress for Children: A Report Card on Child Nutrition
Konklusioner:
– På trods af verdenssamfundets løfter er andelen af underernærede børn i u-landene kun faldet med gennemsnitligt 5 procent siden 1990
– Hvert fjerde barn under 5 i u-landene er undervægtigt. Det svarer til 27 procent eller 146 millioner børn. Næsten halvdelen af dem lever i Indien, Bangladesh og Pakistan. Underernæring er en medskyldig faktor i 5,6 millioner børns død hvert år.
– Kun 2 verdensdele ser ud til at nå det internationale udviklingsmål om at halvere andelen af undervægtige børn under 5 år inden 2015 (hører under Mål 1, hvis overskrift er at halvere fattigdom og sult i verden). Det er den Latinamerikanske/Caribiske region og Østasien/Stillehavsregionen. Sidstnævnte region når alene målet på grund af den hurtige økonomiske udvikling i Kina, hvis enorme befolkning tæller højt i statistikken.
– Kinas succes på ernæringsområdet er exceptionel. Fra 1990 til 2002 faldt andelen af undervægtige børn fra 19 procent til 8 procent. I samme periode er antallet af dødsfald blandt nyfødte reduceret fra 49 til 31 per 1.000 fødsler. Elimineringen af jodmangel har boostet intelligens-kvotienten blandt Kinas børn. Fattige familier i isolerede områder står dog stadig over for alvorlige ernæringsproblemer.
– Sydasien er den region, der klarer sig dårligst på ernæringsområdet. Her er den gennemsnitlige andel af undervægtige børn på 46 procent. Halvdelen af alle verdens undervægtige børn lever her. Bangladesh (48 pct.), Indien (47 pct.) og Nepal (48 pct.) har verdensrekord i underernæring sammen med Etiopien (47 pct.)
– I Sydasien skyldes underernæring ikke så meget mangel på mad, men mere madens dårlige kvalitet, dårlig hygiejne i omgang med fødevarer og ringe sanitære forhold, som medfører hyppige tilfælde af diarré og tab af vigtige næringsstoffer. Andre årsager er kvindernes lave sociale status samt meget tidlige ægteskaber, der ofte medfører tidlige fødsler af børn med lav fødselsvægt.
– Mere end en fjerdedel af alle afrikanske børn under 5 er undervægtige. I det tørkeramte østlige og sydlige Afrika er procentdelen af undervægtige børn forblevet den samme siden 1990, og det faktiske antal af undervægtige børn er steget. Bortset fra nogle enkelte lyspunkter, især Botswana, går det tilbage for de fleste lande i regionen som følge af tørke, konflikter og den voldsomme spredning af hiv/aids.
– Det vestlige og centrale Afrika har oplevet et lille fald i underernæring blandt børn, nemlig fra 32 til 28 procent. Det skyldes ikke mindst, at antallet af børn, der ernæres ved ren amning, er steget, og at de lokalt baserede sundhedstilbud er blevet styrkede, bl.a. med hjælp fra UNICEF.
– I Mellemøsten og Nordafrika er underernæringen blevet værre siden 1990 i folkerige lande som Irak, Sudan og Yemen.
– I den industrialiserede verden stiger uligheden mellem befolkningsgrupper, og betydelige ernæringsproblemer kan stadig findes blandt minoritetsgrupper. Fedme/overvægt er også ved at blive et stort problem for folkesundheden.
– Under katastrofer kan underernæring indtræde hurtigt og koste liv. Et forbedret internationalt beredskab under højprofilerede katastrofer har reduceret andelen af ernæringsrelaterede dødsfald. Men millioner af børn, som lever under kroniske katastrofelignende tilstande, lider under ekstrem mangel på ernæring og har behov for hjælp.
LØSNINGER
– Da årsagerne til underernæring skal findes i fattigdom, ulighed og mangel på uddannelse, skal der mere end fødevarehjælp til at løse problemet. Uforsigtig og lemfældig omgang med fødevarer og hyppige udbrud af sygdomme som diarré og malaria er med til at berøve børn vigtige næringsstoffer.
– Programmer målrettet mod særlige mangler i kosten såsom tilførsel af jod til husholdningssalt og tilskud med A-vitamin har givet fremragende resultater.
– Nogle gange kan løsningen være så enkel som at give en kapsel med A-vitamin til barnet, når det vaccineres. Det koster kun få øre per barn, men programmet redder i dag omkring 350.000 børns liv om året ved at styrke deres immunforsvar.
– Graviditeten og de første 2 leveår er de mest kritiske for barnets udvikling. Børn, som er underernærede i dette stadium af deres tilværelse, vil måske være påvirket af det resten af livet, både fysisk og mentalt. Fremme af eksklusiv amning af spædbørn er en af de mest effektive måder at sikre børn en god start i livet på.
– I det sydlige Afrika berøver hiv/aids epidemien millioner af børn de voksne, der skulle give dem mad og drage omsorg for dem. UNICEF har indledt en global kampagne, ”Unite for Children. Unite against Aids” for at sikre disse børn omsorg og en sund opvækst.
– Alle lande bør have børns ernæring som en central del af nationale handlingsplaner og budgetter, og børns ernæring skal være en central del af den globale udviklingspolitik.
– Oplysning til familier og lokalsamfund om sundhed, ernæring og hygiejnisk omgang med fødevarer skal opprioriteres. Basale sundhedstilbud såsom adgang til rent vand og ordentlige sanitære forhold samt kontrol med epidemier skal styrkes, og bakkes op af et godt katastrofeberedskab.
