Danmarks håndsrækning til u-landenes jordbrug og de millioner af fødevareproducerende småbønder er faldet for femte år i træk og nu nede på 5,5 procent af den samlede bilaterale (direkte danske) bistand til verdens fattige nationer.
Det fremgår af Danidas årsberetning for 2009, som netop er kommet på gaden med forord af den nye udviklingsminister, Søren Pind (V). Kilder i Danida siger søndag til u-landsnyt, at det er noget nær bundrekord.
Landbrugsbistanden har været under pres i årevis, og u-landsnyt har i en artikelserie beskrevet, hvordan Danida enten helt afvikler eller omlægger sektorprogrammerne til de fleste samarbejdslandes vigtigste erhverv.
Tallene er ikke til at tage fejl af: I 2004 udgjorde landbrugsstøtten (ifølge Danida selv) 7,7 procent af den bilaterale bistand, i 2005 faldt andelen til 7,2 pct., i 2006 til 6,8 pct., i 2007 til 6,4 pct., i 2008 til 6,2 pct. for så i 2009 at havne nede på de 5,5 procent.
Landbruget er det vigtigste af de pro-duktive sektorer, som Søren Pind gerne vil hjælpe.
Landbruget nyder godt af andre po-ster og støtteord-ninger på Danidas samlede budget, men tendensen er klar: Det går tilbage med den direkte støtte til erhvervet.
Samtidig er støtten til de “bløde” – socialt orienterede – sektorer ikke nær så presset, som flere aktører i u-landsmiljøet har været inde på. Tværtimod.
Støtten er samlet set steget fra 23,4 procent af den bilaterale bistand i 2008 til 26,4 pct. i 2009. Næsten alle poster indenfor området har fået flere penge – lige fra uddannelse, sundhed, reproduktiv sundhed og familieplanlægning, drikkevand og sanitet til “øvrig social infrastruktur”.
Det betyder, at landbruget nu blot får omkring 1/5 af, hvad der afskibes til socialt rettede programmer og projekter.
Se også den omfattende artikelserie “Debat om landbrugsbistanden”, dels her på forsiden, dels i rubrikken “Dansk bistand”.
Kilde: Danidas årsberetninger 2004-2009
