Nye danske innovationscentre i erhvervsattraktive u-lande

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Danmark fordobler antallet af såkaldte innovationscentre med åbningen af tre nye centre i henholdsvis Brasilien, Indien, Sydkorea, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse mandag.

Åbningen af de nye centre er et initiativ i regeringens innovationsstrategi, der bl.a. skal ruste danske virksomheder og videninstitutioner til den globale udvikling. Samtidig sætter den “handling bag ordene i regeringens vækstmarkedsstrategier”, hedder det.

Innovationscentrene etableres i samarbejde mellem Uddannelses-ministeriet og Udenrigsministeriet. I forvejen har Danmark innovationscentre i Kina, Tyskland og USA.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) fremhæver, at Danmark skal være et åbent land, der bruger de muligheder, globaliseringen tilbyder os:

“Vi styrker Danmarks globale muligheder ved at tiltrække ny viden, talenter og investeringer til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Inno-vationscentrene giver danske virksomheder og institutioner lettere adgang til førende international viden og bidrager til samarbejde om forskning og innovation mellem danske og udenlandske partnere”

“Det skal bl.a. medvirke til at tiltrække forskertalenter og dygtige studerende, der kan skabe danske forsknings- og uddannelsesmiljøer i verdensklasse”.

Danmark har valgt lande i vækst, som prioriterer forskning, innovation og uddannelse. De har alle stærke miljøer inden for eksempelvis fødevareforskning, cleantech og informations- og kommunikationsteknologi.

Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF):

“Med de nye indsatser kan vi nu hjælpe danske virksomheder med forskning og innovation på tre vigtige vækstmarkeder. Danske virksomheder får via centrene adgang til partnerskaber i internationale innovationsmiljøer”.

“Gennem sådanne partnerskaber gør vi danske virksomheder mere konkurrencedygtige og hjælper dem med at udvikle løsninger til vækstmarkederne”.

Centrene tilbyder målrettede rådgivningsforløb, inspiration, træning og sparring.

De hjælper desuden med at etablere partnerskabsaftaler med førende udenlandske forskningsmiljøer og arbejder med tiltrækning af talent og samarbejder om studentermobilitet, så danske studerende og forskere i højere grad får et globalt afsæt.

Herudover arbejder centrene tæt sammen med Invest in Denmark og er med til at markedsføre danske forsknings- og innovationsmiljøer med henblik på tiltrækning af udenlandske investeringer til Danmark.

Officiel åbning den 17. juni

Den officielle åbning af centrene foregår i Eigtveds Pakhus i København ved en åbningskonference mandag (17.06) med deltagelse af uddannelsesministeren og handels- og investeringsministeren.

Her får de inviterede gæster fra forsknings- og uddannelsesmiljøerne og erhvervslivet en smagsprøve på innovationspotentialet på de tre vækstmarkeder.

De to ministre og eksterne paneldeltagere vil give bud på, hvordan strategiske internationale forsknings-, innovations- og uddannelsespartnerskaber kan være med til at gøre Danmark gældende på vækstmarkederne.

På konferencen er der mulighed for at møde de nye medarbejdere på innovationscentrene.

Om Innovation Centre Denmark

• Innovationscentrene er et samarbejde mellem Uddannelsesministeriet og Udenrigsministeriet. I år styrker Danmark yderligere innovationsindsatsen i Brasilien, Indien og Sydkorea
• De eksisterende centre er placeret i Silicon Valley, München og Shanghai. Fokusområderne for disse centre er grønne teknologier, informations- og kommunikationsteknologi samt sundhed og biotek.
• Innovationscentrene arbejder tæt sammen med Invest in Denmark, og er med til at markedsføre danske forsknings- og innovationsmiljøer med henblik på tiltrækning af udenlandske investeringer til Danmark.

Man kan se mere om innovationscentrene på http://icdk.um.dk

Yderligere oplysninger hos:
Uddannelsesministeriet: Kontorchef
Kim Brinckmann, tlf.: 72 31 82 40, e-mail: [email protected]
Presse- og kommunikationskonsulent
Steen Bruun Jensen, tlf. 41 32 60 30, [email protected]

Udenrigsministeriet, Eksportrådet:
Kontorchef Susanne Hyldelund,
tlf. 33 92 13 92, e-mail: [email protected]