I virkeligheden var stigningen større. Nødhjælpen fik også mere til udviklingsbistand fra internationale finansieringskilder – seks mio. kr. -, så det samlede input til domicilet i Nørregade herfra løb op i 166 millioner. Det svarer til omkring 1/4 af organisationens indtægter.
Det er godt skuldret og rigtig rare penge i en tid, da Danida-midlerne allerede er begyndt at flade ud efter blå bloks milliardbesparelser på Danmarks udviklingsbistand, som rammer med fuld hammer fra 2016.
Allerede i fjor faldt midlerne fra Danida med godt otte mio. kr. og det kunne ikke opvejes af tilskuddene fra EU, som lidt skuffende "kun" voksede med 5,6 mio. Bistandsmastodonten i Bruxelles mangler ellers ikke midler.
Så det er og bliver posten "andre nationale og internationale organisationer", der hiver det organisationsflotte resultat i hus.
Et resultat, der – når det hele er gjort op – øger omsætningen i butikken til 650 millioner. Det er 85,4 mio. mere end i 2014 og 77,6 mio. over 2013. Hvilket samtidig illustrerer dykket i 2014.
Nødhjælpen kunne glæde sig over, at de direkte indsamlede midler fra danskerne også steg lidt – helt konkret med godt 12,5 mio. kr. (fra 147,5 til 160,2 millioner).
Det beløb er de “rene” indsamlede penge uden tipsmidlerne fra det offentlige og (det stigende) overskud fra organisationens mange genbrugsbutikker, når danskerne handler brugt tøj og andre effekter ind.
Danskernes givervilje voksede, all right, men spiller nu en mindre rolle end de internationale finansieringskilder. Med mindre man altså lige lægger genbrugsbutikkernes indtjeningsplus oveni.
Begejstret “general”
Generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen er begejstret:
"Jeg er stolt af danskerne, som har vist, at de har hjerte og vilje til at støtte vores arbejde. At næstekærligheden lever usvækket, at det er dansk at dele".
"Danskerne reagerede, da de så flygtninge på vores motorveje. De har støttet os, så vi kan hjælpe i nærområderne, så folk ikke behøver at flygte
Og danskerne reagerede, da de så lidelserne efter det store jordskælv i Nepal, da de så vores dygtige medarbejdere, der kunne lindre og bygge op igen sammen med Nepals befolkning".
"Aldrig før har Folkekirkens Nødhjælp selv indsamlet så mange penge blandt befolkningen til sit arbejde som sidste år. Største bidragyder var (dog) den danske stat via Danida (216 millioner), EU (73 millioner) og andre store internationale donorer (166 millioner)".
"Over en halv milliard kroner har organisationen sendt direkte til nødhjælp og udvikling".
"Aldrig før har Folkekirkens Nødhjælp hjulpet så mange af verdens fattigste så meget. På bare et år har vi kanaliseret øget støtte til verdens mest udsatte med 60 millioner, så vi sidste år var i stand til at sende 504 millioner til nødhjælp og til langsigtet udvikling", lyder det.
Nye humanitære medarbejdere kostede
Administrationsprocenten i Folkekirkens Nødhjælp havnede på 8,4 i 2015 – lavere end året før. Det skyldes, at organisationen har hjulpet for flere penge uden at øge udgifterne tilsvarende, hedder det.
Dog med det aber dabei, at udgifterne til driften under ét steg med 19,6 mio. i 2015. Her spiller de mange ekstra penge til nødhjælp ind, idet bl.a. medarbejdere til de nye humanitære projekter kostede.
Birgitte Qvist-Sørensen kom til som chef i efteråret 2014 som afløser for den bispeviede Henrik Stubkjær og lancerede en historisk stor sparerunde – se
http://u-landsnyt.dk/nyhed/04-02-15/historisk-oml-gning-folkekirkens-n-dhj-lp-fjerner
Hvordan går det så med den i dag?
Jo, man er i gang med at øge effektiviteten med hjælp fra et dertil indforskrevet konsulentfirma, fremgår det.
I 2015 blev der defineret 20 interne projekter til at forbedre organisationens strukturer, ledelse og beslutningsprocesser, omkostninger og styring af u-landsprojekterne.
Hensigten er at stå rustet til at imødegå den store spareslev fra Venstre-regeringen i 2016. Konkret er der reduceret 20 fuldtidsstillinger på hovedkontoret i København og ved udgangen af 2016 vil der være 41 fuldtidsstillinger færre på regionalkontorerne, bl.a. ved at lukke nogle af dem.
Men det koster også at fyre. Bortset fra de menneskelige omkostninger har man måttet hensætte 4,87 mio. kr. til fratrædelsesgodtgørelser i 2016.
Mest i Afrika
Geografisk er Afrika fortsat det kontinent, hvor Folkekirkens Nødhjælp har størst aktivitet idet 240 millioner kr., svarende til 48 pct. af udgifterne til den samlede hjælpeindsats, afholdes dér.
Kaotiske Sydsudan var den absolutte rekordholder med 94 mio.kr. til katastrofehjælp og minerydning. Andre større modtagerlande var Etiopien, Malawi og Uganda.
Asien har haft de næststørste aktiviteter med 122 mio. kr., svarende til 24 pct. Det er især Nepal med bistanden efter jordskælvet samt i Burma og Cambodja.
I Mellemøsten er der anvendt 14 pct. Her er de største aktiviteter på Vestbredden/Gaza, i Libanon, Libyen og Syrien.
I Europa fire pct. og Latinamerika blot to pct.
Bistand contra katastrofehjælp
Det har altid været en kongstanke for Nødhjælpen, at det meste af indsatsen skulle gå til meningsfuld udvikling, ikke akut ambulanceagtig nødhjælp.
Her markerer 2015 en milepæl. For første gang (så vidt vides) går der lidt mere til nødhjælp og katastrofebistand end til egentlig langsigtet udviklingsbistand.
Nemlig 265 millioner til det første og 240 mio. kr. til det sidste.
Tallene bør dog tages med et gran salt. For hele 91,5 mio. af katastrofehjælpen går til minerydning. Og netop denne øvelse har et langsigtet perspektiv for de lokalsamfund, hvor minerne fjernes. F.eks kan bønderne atter dyrke markerne.
I stedet for at indregne HELE minerydnngsarbejdet under katastrofehjælp, ændrer regnestykket sig og balancen tipper til noget nær “uafgjort”, hvis f.ek. 2/3 af dette beløb flytter hovedkategori.
Endelig skal det med, at årsrapporten kort omtaler det særlige antikorruptions-tiltag, der bemækelsesværdigt nok blev lagt offentligt ud på websitet for nogle år siden.
Man kan læse om en stribe sager af mere eller mindre mislibig art på
www.noedhjaelp.dk/anti-korruption – de seneste sager står i et link i bunden.
Folkekirkens Nødhjælp har sine rødder i den danske folkekirke, men arbejder uden hensyn til religion, køn, race eller politisk overbevisning.
Kilde: Årsrapport 2015, Folkekirkens Nødhjælp