Poul Buch–Hansen
Poul Buch–Hansen (f. 1935) er økonom af uddannelse, cand.polit. fra 1963, og var i små 20 år lektor i udviklingsøkonomi ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet.
Han har ligeledes, i hele sit efterfølgende arbejdsliv, beskæftiget sig med u-lande, økonomisk vækst, social udvikling og udviklingsbistand.
Han har været udstationeret i Liberia, Uganda og Indonesien i længere perioder og har i de seneste godt 25 år arbejdet med dansk udviklingsbistand som ekstern konsulent for Danida. Først igennem Carl Bro International A/S og siden i Development Associates A/S, et privat konsulentfirma han selv stiftede i 1993.
Poul Buch-Hansen er i dag freelancekonsulent og arbejder fortsat med konsulentopgaver indenfor planlægning, opfølgning og evaluering af ulandsbistanden.
Ikke mindst evaluerings opgaver har været i fokus, blandt andet i forbindelse med dansk bistand inden for landbrug, landdistrikt udvikling, naturressource forvaltning og privatsektor bistand.
Senest har han foretaget en evaluering af UNIDO’ s interventioner indenfor agri-business sektoren. I 2007 udgav han, sammen med Marie Hertz, bogen ”Dansk udviklingsbistand – er der en vej frem?” på Forlaget Thorup.
Hvad er den danske position i de nu nært forestående afsluttende forhandlinger om 2030-målene for den globale udvikling og hvilke ændringer indebærer den i hidtidig dansk udviklingspolitik – hvis nogen?
Forhandlingerne, der starter til september i år (med Mogens Lykketoft i formandsstolen), har som et udgangspunkt den af FN’s generalsekretær udarbejdede synteserapport (”The Road to Dignity by 2030”, New York December 2014).
Hvordan forholder den nuværende danske ulandsbistand sig til de mål, som dermed nu ligger på forhandlingsbordet?
Hvordan målene kommer til at se ud i deres endelige form, kan man på nuværende tidspunkt måske kun gætte om. Dog synes der ikke at være tvivl om, at målene såvel som indsatserne og finansieringen kommer til at vedrøre alle landes globale udviklingspolitik.
De nye mål vil således ikke kun vedrøre udviklingen i udviklingslandene, men vil være fælles globale mål, men differentierede imellem lande. Det betyder også, at international udviklingsbistand må indgå i overvejelserne og den vil ikke nødvendigvis blive fastholdt i den form, vi hidtil har kendt den.
Alt ved det gamle
Dette til trods kan der dog næppe heller være tvivl om, at der i forbindelse med finansieringen af de mange tiltag fortsat vil blive tale om et økonomisk nettobidrag af ressourceoverførsler i en eller anden form fra de rigere til de fattigere lande i verden.
Modtagerne vil også fortsat fremover hovedsaligt være fra den gruppe af lande, som vi igennem de sidste mere end 50 år har samarbejdet med under vores ulandsbistandsprogrammer.
Vi har derfor i Danmark (såvel som i andre industrilande) et førstehånds kendskab til disse landes udviklingsmuligheder og begrænsninger såvel som til de udfordringer, de står overfor. I den forstand er alt fortsat ved det gamle!
De rigere landes overførsler til de fattigere lande vil også fortsat være penge, udstyr og ekspertise mv., til gennemførelse af de indsatser, som de berørte lande sammen beslutter og i fællesskab gennemfører.
Det vil formentlig ligeledes fortsat ske direkte mellem i- og u-lande igennem samarbejder, som det nu er tilfældet i den bilaterale udviklingsbistand.
Tilsvarende vil dele af nettooverførslerne formentlig også fortsat finde sted igennem internationale (bl.a. FN) organisationer, dvs. gennem den tilsvarende multilaterale udviklingsbistand.
Fra fattigdomsorientering til lighedsorientering
For den danske udviklingsbistands vedkommende har der længe været behov for, at vi flytter fokus væk fra den gældende ”fattigdoms-orientering” og over til en ”ligheds-orientering” i brugen af midlerne. Det har jeg argumenteret for i tidligere indlæg på denne blog på U-landsnyt og andet steds.
Det er værd at understrege, at dette ikke betyder, at vi skal droppe bekæmpelse af den absolutte fattigdom i verden, som da også er mål no.1 blandt de 17 (hoved)mål.
Men det betyder, at vores fokus skal være på fremme af lighed og hermed på afskaffelse af ”ulighedsmekanismer” – ikke på ”hjælp til fattige” – fordi det er disse som (også) skaber fattigdommen.
Bekæmpelse af ulighed er nu inde som et selvstændigt (hoved)mål, no.10 i synteserapporten.
Det er nødvendigt klart at slå fast, at ”lighed” i min sprogbrug ikke er det samme som ”ens” .
På engelsk har man to udtryk ”equity” og ”equality”, hvor sidstnævnte kan opfattes som ”being equal to” og derfor på dansk kan oversættes i betydningen ”lig med”.
Ordet equity betyder ikke ens, men noget bredere som fairness, retfærdighed, lighed for loven, mv. og svarer derfor på dansk mere til udtryk som ”lige-stilling” og ”lige muligheder”.
Det er lighed i sådanne betydninger, jeg taler om, ikke i betydningen ens.
Det er vigtigt at fastslå dette, da ordet ”equality” ofte i engelsksprogede tekster bruges på måder, som vi umiddelbart opfatter som ”ens”, selvom det af sammenhængen måske fremgår, at meningen er ”equity”.
I ovennævnte synteserapports formuleringer af de 17 mål bruges begge de engelske ord, men begge kan i sammenhængen oversættes til det danske ord lighed i den brede betydning.
Lighed gennemsyrer alle målene
Det fremgår endvidere ret klart fra formuleringerne af målene i synteserapporten, at lighedsmålsætningen gennemsyrer hele sættet af mål.
I formuleringen af hovedmål 10, nævnt ovenfor, bruges udtrykket ”Reduce inequality …” og lighed indgår tilsvarende i andre af hovedmålene formuleret med udtryk som ”equitable…”, ”inclusive …” og ”… for all”. Det gælder også om flere af de mål, som er fysiske bæredygtighedsmål.
Bekæmpelse af ulighed indgår således centralt i hele sættet af mål og i begrebets brede og flerdimensionale betydning. Indsatser for større lighed i verden i økonomisk, social, kulturel og politisk forstand, gennemsyrer således de nye globale mål i deres helhed, sådan som de nu ligger på bordet for de kommende forhandlinger i FN.
Det må dansk udviklingspolitik forholde sig til.
