Årets fødevarekrise i Niger kan blive værre end den humanitære katastrofe, der ramte det vestafrikanske Sahel-land i 2010. Og i regionen som helhed er 13 millioner i fare for at blive ramt af sult.
Alene i Niger mangler seks millioner mennesker mad – heraf har to millioner akut behov for hjælp, hvis de skal overleve, skriver CARE Danmark i en pressemeddelelse onsdag.
Det viser en dugfrisk undersøgelse fra Assessment Capacities Project (ACAPS) og Emergency Capacity Building Project (ECB), en sammenslutning af bl.a. CARE, Caritas, Oxfam, Red Barnet og World Vision. Undersøgelsen er foretaget i samarbejde med World Food Program (WFP) og myndighederne i Niger.
I undersøgelsen fortæller bønder om en høst, der er dårligere end høsten efter tørken i 2009-2010. Samtlige af de adspurgte familier siger, at de har reduceret deres daglige kalorieindtag for at sikre de små madlagre længst muligt.
Op mod 90 procent siger, at de ikke har mad nok til at kunne klare sig frem til næste høst om fem-seks måneder, og særligt små børn er i fare for underernæring, fordi deres mødre ikke spiser nok til at kunne producere mælk.
Niger er det land, der er værst ramt af fødevarekrisen i Vestafrika sydlige randbælte til Sahara. Undersøgelsens resultater viser tydeligt, at der er akut behov for at optrappe den internationale hjælpeindsats, hvis en ny humanitær katastrofe skal forhindres, hedder det.
Desperat situation
”Undersøgelsen understreger den desperate situation, som befolkningen i Niger befinder sig i. De har brug for hjælp: Mad, drikkevand og bedre vandingssystemer. Det er afgørende, at hjælpen kommer frem så hurtigt som muligt,” siger CARE Danmarks programkoordinator for Niger, Marianne Haahr, der lige er vendt hjem fra et besøg i landet.
Fødevarekrisen i Niger er kronisk. Selv i de år, hvor høsten er god, er underernæringen blandt børn udbredt.
Samtidig forværres situationen af klimaændringerne. Befolkningen har ikke tid til at komme sig mellem kriserne, og konsekvenserne af en ny sæson med usædvanlig lidt nedbør er uoverskuelige.
Ifølge Marianne Haahr er der behov for en langsigtet indsats, hvis de egentlige årsager til den vedvarende fødevarekrise skal bekæmpes:
”Folk er fanget i en fattigdomsspiral. For hver tørkeperiode bliver de dårligere rustet til at håndtere en ny. Men sådan behøver det ikke at være. Med en forebyggende og langsigtet indsats kan vi hjælpe lokalsamfundene til at klare sig gennem tørkeperioderne”, gør hun gældende og lægger til:
“Vi kan hjælpe dem med at bygge brønde, lave vandingssystemer, etablere køkkenhaver og kornlagre. Støtten skal målrettes kvinderne, for det er dem, der har hovedansvaret for at producere fødevarerne i disse områder”.
”Myndighederne i Niger yder allerede en stor indsats, men de kan ikke klare det alene. Kun med en større hjælpeindsats fra det internationale samfund kan vi forhindre en ny katastrofe i at udvikle sig,” siger hun.
Resultater fra undersøgelsen:
* Mellem 70 og 90 procent af de adspurgte siger, at de ikke har nok mad til at klare sig frem til næste høst (om fem til seks måneder).
* Fire udaf fem siger, at de ikke har nok såkorn til næste sæson.
* Priserne på basisvarer som majs, hirse og sorghum er 50 procent højere end normalt.
* 91 pct. af de adspurgte svarer, at sidste års høst var ”meget dårlig” (mens 58 pct. sagde dette før den humanitære katastrofe i 2010).
* 4/5 mangler rent drikkevand. 64 pct. siger, at diaré blandt børn er et alvorlig problem.
* Omkring halvdelen af nomaderne har solgt deres husdyr for at kunne købe mad. Dette har ført til et dramatisk prisfald og tvinger dermed folk til også at sælge andre af deres ejendele.
* I flere landsbyer er over halvdelen af indbyggerne rejst for at finde arbejde andre steder.
* I 10 pct. af landsbyerne siger indbyggerne, at vold mod kvinder og piger er et alvorlig problem, og at sikkerheden er blevet dårligere i løbet af den seneste måned.
Yderligere oplysninger hos:
Kommunikationschef i CARE Danmark, Marie Sisse Brown
Tlf. 53 72 72 40
