Nye uroligheder i Kashmir: Separatister indkalder til strejke efter politidrab

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Konflikten i indisk Kashmir har varet siden oprettelsen af Indien og Pakistan i 1947. Med udråbelsen af strejke går de vedvarende protester fra muslimske separatistgrupper nu ind i en intens fase. Anledningen er en 15-årig drengs død under politiets opløsning af en protest mod det indiske styre søndag, der bl.a. involverede stenkast.

I følge BBC South Asia var butikker og virksomheder i det meste af Kashmir-dalen lukket tirsdag, og mange biler blev væk fra vejene. 15 årige Wamiq Farooq døde efter at være ramt i hovedet af en tåregasgranat affyret af politiet. Mindst 17 demonstranter og otte soldater blev såret under protesterne i hovedstaden Srinagar.

Den officer, der skød den fatale granat, er nu blevet suspenderet. Men protesterne fortsætter. Enorme skarer samlede sig således uden for Wamiq Farooqs hjem tirsdag, før hans lig blev ført bort i begravelseprocession.Vidner siger, at Wamiq var taget af sted for at spille cricket og ikke var blandt de demonstranter, der stødte sammen med politiet.

Advokater og menneskerettighedsgrupper har kritiseret politiets fremfærd i følge Public Safety Act – en lov der giver mulighed for to års tilbageholdelse uden rettergang for alle, der udgør en trussel mod den indiske stats sikkerhed. De juridiske eksperter siger at de stenkastende grupper bør ses som en mindre forseelse, der kan behandles med almindelig straffelov.

Læs mere hos BBC og The Hindu