Nyhedsbrev: 2 nye sigtelser mod Jørgen Tørnæs

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Svinefarmer Jørgen L. Tørnæs, gift med udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), sigtes nu i yderligere 2 sager om brug af ulovlig udenlandsk arbejdskraft i sit selskab Skindbjerg Grise ApS, Holstebro.

Han er dermed sigtet for i alt 3 forhold, skriver nyhedsbrevet 3F, der udgives af Fagligt Fælles Forbund (sammenslutningen af SiD og Kvindeligt Arbejderforbund).

De 2 nye sager drejer sig ifølge nyhedsbrevet 3Fs oplysninger om en lettisk pige og en ukrainsk mand, begge landbrugsmedhjælpere, der i en periode arbejdede uden de fornødne arbejdstilladelser.

Holstebro Politi har allerede sigtet Jørgen L. Tørnæs for brug af den lettiske driftschef Janis Kalnietis, der i en periode arbejdede illegalt.

Kriminalinspektør John Steffensen, Holstebro Politi, bekræfter, at Jørgen L. Tørnæs og hans advokat har været til afhøring om yderligere 2 sager.

Morten Fischer-Nielsen, forhandlingssekretær i 3Fs Grønne Gruppe, siger, at 3 sager om brug af illegal arbejdskraft i stedet for én, gør Jørgen L. Tørnæs forseelse meget grovere.

Med de nye sigtelser for overtrædelse af udlændingeloven vil udviklingsminister Ulla Tørnæs ægtefælle sandsynligvis også blive præsenteret for et bødekrav, der er væsentligt højere end de ca. 120.000 kroner, som bøden hidtil er anslået til for brugen af den illegale lettiske driftschef.