Nyindstiftet CARE Danmark Pris går til kvindenetværket Zonta

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

CARE Danmark har indstiftet en pris, der skal gives til personer, virksomheder eller netværk, som har gjort en særlig indsats for at støtte organisationens arbejde.

Det er kunstneren Karen Salicath, der har skabt prisen, og den overrækkes første gang på CARE Danmarks repræsentantskabsmøde den 25. april, fremgår det af nyhedsbrevet Care-e-nyt tirsdag.

CARE Danmark Prisen 2006 går til kvindenetværket Zonta. Zontas medlemmer har gennem deres personlige og store netværk givet CARE mulighed for at nå ud til mennesker, vi ellers ikke ville nå, hedder det.

Bl.a. har Zontas medlemmer solgt lodsedler til CAREs lotteri i 2006, arrangeret foredrag med CAREs fortællerkorps, og i vinter hjalp de til, at vores 2007 kalender kom ud til rigtig mange. Nu har Zonta endnu engang meldt sig som sælgere, når lotteriet 2007 løber af stablen den 10. april, anføres det.

“CARE ønsker med prisen at understrege og fremhæve vores anerkendelse af Zontas store indsats for at støtte og fremme vores arbejde”.

Zonta er et kvindenetværk, der har til formål at fremme kvinders rettigheder. Zonta er en del af et internationalt netværk, der kom til Danmark i 1935. Der er 22 lokale afdelinger over hele landet med omkring 600 medlemmer.

Kriteriet for at blive optaget er, at man skal være selvstændig eller have et job med selvstændigt ansvar. Derudover skal man anbefales af et andet medlem.

CARE Danmark Prisen er skabt for at tydeliggøre påskønnelsen af den støtte, organisationen modtager fra netværk, virksomheder og private.