Nyopdaget afrikansk træart udryddet før den fik et navn

deforestation-405749_1280
Thomas Jazrawi

I 1951 samlede skovarbejderen Edwin Ujor et stykke af et træ i et skovreservat i Cameroun. 

Siden da har forskerene grublet over, hvilken art, det stammer fra. De har ikke kunne finde et tilsvarende eksemplar i naturen efter flere forsøg, og derfor er man nu overbevist om, at arten er udryddet. 

Nu har den fået navnet vepris bali, men den var altså sandsynligvis allerede udslettet, da den blev kategoriseret og navngivet. 

Det skriver The Independent. 

Forskerne mener, at træet var helt unikt for skovreservatet i Vestrafrika, men afskovning og landbrug har gjort det af med den, skriver det britiske medie. 

Det nu sandsynligvis uddøde træ hørte under planteslægten vepris, hvor der er omkring 80 arter. 

Forskerne håber, at de kan nå at identificere flere arter af slægten inden de også er helt borte. 

Pres på naturen

En vurdering af IPBES, den globale videnskabsplatform for biodiversitet, konkluderede, at omkring 500.000 kvadratkilometer jord i Afrika er degraderet som følge af overudnyttelse, erodering, forurening og saltvand

Klimaforandringer og befolkningstilvækst vil i fremtiden lægge et stort pres på naturen og naturresourcerne på det store kontinent, lyder det i rapporten, som er den største vurdering af klodens buiodiversitet i et årti. 

Det sker til trods for, at naturens goder er ekstremt vigtig for afrikanerne. 

“Afrikas enorme naturressourcer og dets diverse kulturarv er blandt dets vigtigste værdier både for menneskelig udvikling og trivsel”, lød det fra Dr. Emma Archer (Sydafrika), medformand for den afrikanske vurdering.