Michala Fischer-Hansen er blevet udpeget til posten som næstformand i World Diabetes Foundation.
Hun er leder af medicinalvirksomheden Novo Nordisks afdeling for kommunikation og bæredygtighed – ”Corporate Vice President, Global Public Affairs and Sustainability”. Hun har været i medicinalselskabet siden 2000 og har siden da haft ledende stillinger i Danmark, USA, og Australien.
Senest var hun leder af selskabets afdeling i Australien og New Zealand fra april 2016 til marts 2019.
Hun er nu baseret i København.
Michala Fischer-Hansen er uddannet i international business fra Copenhagen Business School og har siddet i bestyrelsen for sammenslutningen af medicinalvirksomheder i Australien, Medicines Australia.
Hun overtager posten i bestyrelsen efter Mike Rulis, der forlod den i februar da han gik på pension.
Bestyrelsen består af Anil Kapur (formand), Michala Fischer-Hansen (næstformand), Ida Nicolaisen, Kaushik Ramaiya, Kaushik Ramaiya, Abdallah Daar og Frederik Kier.
World Diabetes Foundation er en uafhængig non-profitorganisation, der er finansieret af Novo Nordisk. Organisationen arbejder for at hjælpe diabetes-patienter i udviklingslande.