Nyt hold klar til at tjene penge til Dansk Røde Kors

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Onsdag var første arbejdsdag for Dansk Røde Korses nye Klub 10 – et hold af 10 kendter fra kultur- og erhvervslivet. De skal i løbet af det kommende år hver især få 50.000 kroner til at yngle gennem en række projekter – og pengene går til Røde Kors-hjælpearbejdet, skriver organisationen i en pressemelding.

Årets Klub 10 omfatter blandt andre balletdanser og direktør Alexander Kølpin, indehaveren af Running Dinner, Michelle Hviid, og skulespilleren Dina Al-Erhayem.

Entusiasmen var stor, da medlemmerne af Klub 10 2006 havde sit første møde hos Dansk Røde Kors onsdag, hedder det.

– Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang med arbejdet. Vi er en masse spændende mennesker med forskellige ressourcer. Sammen kan vi få stablet noget fantastisk på benene, siger en af deltagerne, Michelle Hviid.

Det er 14. gang kendte på denne måde støtter det hjælpearbejde, som Dansk Røde Kors udfører. Et af sidste års store arrangementer var en Stig Lommer revy med samtlige medvirkende fra Krøniken, som skuespilleren Maibritt Saerens arrangerede.

I 2006 er årets Klub 10-medlemmer:

Dina Al-Erhayem, skuespiller, sangerinde mm.
Søren Rasmussen, direktør Albatros Rejser
Zindy Laursen, sangerinde mm.
Fie Hansen-Hoeck, tidl. direktør i ISO
Michelle Hviid, indehaver af ”Running Dinner”
Alexander Kølpin, balletdanser og direktør
Kim Rahbek, direktør, Sticks n Sushi
Anders Berggreen, producer, direktør, Seed
Jakob Kvist, forfatter, journalist, kreativ direktør, Peoples Press
(et medlem har været nødt til at melde fra på grund af sygdom og Røde Kors vil hurtigt finde en afløser)

Generalsekretær i Dansk Røde Kors, Jørgen Poulsen, var imponeret over, at det endnu en gang er lykkedes at samle et stærkt hold ambassadører for Røde Kors, da han i dag bød de nye Klub 10ere velkommen.

– Pengene, I tjener, vil gøre en enorm forskel for mange mennesker. Men det handler om meget mere. Med jeres netværk er I med til at nå ud til mange i Danmark, som vi måske har svært ved at nå – dermed får flere mulighed for at hjælpe. Tak fordi, I vil være med, sagde Jørgen Poulsen i sin velkomst.

Læs mere på www.drk.dk/Klub10 – eller kontakt kommunikationschef Claes Amundsen på tlf. 4089 2525 for yderligere oplysninger.