Klaus Winkel
Klaus Winkel (født 1939) er Cand. polit fra Københavns Universitet (1965) og var ansat i Udenrigsministeriet fra 1966 til 2004.
Økonomisk rådgiver i Ministry of Finance and Planning i Nairobi (1974-76). Chef for Danida-missionen i Dar es Salaam (1980-82). Chef for Danidas evalueringsenhed (1982-86). Chef for kontoret for evaluering, forskning og dokumentation (1986-2001) og konsulent i u-landsforskning (2002-04).
Han var formand for OECD/DACs evalueringsekspertgruppe (1989-92) og
indtil 2002 var han censor i u-landsspørgsmål ved de fleste af landets universiteter, bla. censorformand i ti år ved Internationale Udviklingsstudier på RUC.
Han har desuden udført konsulentopgaver for Verdensbanken, CGIAR og GBIF (Global Biodiversity Information Facility).
Indtil juni 2010 var han ansat på Statens Serum Institut som dansk kontaktpunkt for EDCTP (European and Developing Countries Clinical Trials Partnership).
Forhåbentlig bevares et fokus på bistand modsat Danidas blad Udvikling. Når ikke engang dét finder emnet værd at skrive om, er det ikke så sært, at interessen daler. Men det handler om meget andet end oplysning.
Det drejer sig først og fremmest om at finde ud af, hvad Danmarks udviklingsbistand kan, som giver god mening for danskerne, og som vi er mindst lige så gode til som andre aktører.
Fattigdomsorientering
I mange år var Danidas varemærke ”fattigdomsorientering”, det var til at forstå, og det fandt danskerne i den grad værd at støtte.
En nylig rundspørge i 34 lande i Afrika viser, at det folk ser som deres største problemer er – i prioriteret rækkefølge: arbejdsløshed, helbredet, fattigdom, vand, infrastruktur/veje, uddannelse og fødevaremangel.
Det er lige præcis det, som Danida tidligere havde et klart fokus på; at sætte ind på de områder er udtryk for fattigdomsorientering.
Danskerne skal involveres mere i bistanden
Og så drejer det sig om at involvere danskere i vores bistand. Når vi kan noget, der er stærkt brug for.
For tiden er ministeren og Udenrigsministeriet vældigt optaget af at involverede det danske erhvervsliv i bistanden.
Den nye ”Erhvervsplatform” opererer med et væld af indsatstyper, som typisk kræver brug af ganske mange af ministeriets knappe bistandsadministrative ressourcer: støtte til forundersøgelser, pilotprojekter, bevilling af forholdsvis små beløb m.m..
Det står i stærk kontrast til de vilkår, som gælder for den øvrige, bilaterale bistand. Her synes det afgørende kriterium at være, at kravene til administration skal holdes mest muligt nede.
Således ydes der budgetstøtte i et omfang, som er flere gange større end de samlede udgifter under ”erhvervsinstrumenterne”.
Mere udvikling for pengene
Hvis den øvrige, bilaterale bistand havde mulighed for at inddrage de øvrige danske ressourcer i samme grad, kunne vi få meget mere udvikling for pengene. Og få flere danske kompetencer i spil.
Og det er jo ikke kun det danske erhvervsliv, som kan have glæde af at blive mere inddraget i bistanden, det gælder fuldt så meget vores institutioner inden for fx forskning, teknologi, håndværk og industri, arbejdsmarkedet, landbrug, undervisning, sundhed, retsvæsen og politi.
De kan bidrage på en måde, som jeg tror i højere grad er udviklingsfremmende.
Dyre jobs
De hidtidige resultater af privatsektor-indsatserne er jo ikke overbevisende, heller ikke når det drejer sig om det angiveligt vigtigste mål: jobskabelse.
Ministeriet er faktisk ikke i stand til at oplyse, hvor mange job, der er skabt, men det ser ud til, at investeringen pr. skabt job er så høj, at det er klart, at det ikke er på den måde, man kan løse Afrikas katastrofale problemer med arbejdsløshed, underbeskæftigelse og helt generelt lav arbejdsproduktivitet.
De skal ikke mindst løses ved indsatser til gavn for den uformelle sektor og de små landbrug, som tilsammen kun lige kan holde liv i 70-80 % af den samlede arbejdskraft.
Fokus skal flyttes
I de kommende år bliver Afrikas største problem ikke mulighederne for at finansiere udvikling.
Ressourcerigdommen, betalingerne fra diasporaen, beskatningspotentialet m.m. giver muligheder, som vi selvfølgelig skal hjælpe vore partnere med at optimere.
Vi skal derfor flytte fokus fra bistandens omfang til dens indhold, og det er her, de danske kompetencer kommer ind. For dem vil Afrika længe endnu have brug for.
