Er der plads til både de mindre, frivilligt baserede organisationer og rammeorganisationerne i CISU? Nyt netværk for mindre organisationer vil forsøge at finde et svar. Initiativtageren håber på et mere ligeværdigt forhold mellem små og store organisationer.
Følgende er oprindeligt indkommet som et indlæg i U-landsnyt.dks debat om frivillige og folkelig forankring i udviklingsbistanden, der kørte i efteråret 2013.
I løbet af debatten kom begrebet ”hattedamer” på banen og det fik Ole Riis, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Vietnamesisk Forening og bestyrelsesmedlem i CISU til at fare til tasterne.
Han skrev bl.a.:
”Jeg er ikke en “hattedame” og er nødt til at komme med et lidt mere provokatorisk modspil til denne noget selvopretholdende tænkning om de sekretariatsstyrede NGOers nødvendighed og uundværlighed.
I virkeligheden forholder det sig nemlig helt omvendt.
Reelt kan NGO-miljøet ikke undvære de frivillige, – amatørerne, medlemmerne.
Det er os, der skaber den legitimitet hele sektoren hviler på. OK – ikke det hele, men den største del…”
Læs hele Ole Riis’ indlæg og efterfølgende kommentarer her: http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/01-09-13/tema-om-frivillighed-21-hattedamer-m-vi-v-re-fri-e
Kære Alle
Det efterfølgende er teksten i en e-mail, der i disse timer sendes rundt til alle de mindre organisationer i CISU som er baseret på frivilligt arbejde. Hvis du ikke har modtaget den, og/eller ønsker at bidrage til netværksarbejdet, så send en mail til: [email protected].
”Hattedamerne” har stor legitimitet – deltag i netværket op til generalforsamlingen!
Kære CISU medlem,
jeg er bestyrelsesmedlem i CISU for øjeblikket, og jeg skriver til jer, fordi I ser ud til at være en af de mindre NGOere i CISU, som er baseret mest på frivilligt arbejde.
Jeg gerne vil inddrage jer i mit initiativ. De små frivilligt baserede NGOere har nogle fælles interesser m.h.t. den igangværende strukturdebat og til spørgsmålet vedrørende de nye rammeorganisationers evt. fortsatte forbliven i CISU.
På generalforsamlingen den 26. april skal vi konkret tage stilling om de medlemsorganisationer, der bliver rammeorganisationer i disse år, skal kunne blive i CISU. Inden den 26. februar skal der være indsendt vedtægtsændringsforslag, – hvis man har nogen i den anledning eller anden anledning.
Der er planlagt CISU medlemsmøder den 27.2. og den 3.3. som jeg vil anbefale, at man deltager i. Men de møder ligger senere end fristen for at indsende vedtægtsændringsforslag, og jeg har foreslået at fristen for at indsende ændringsforslag til vedtægter dispenseres. Om det er juridisk muligt overvejes pt.
Rammer eller ikke-rammer?
Jeg er lige nu tilhænger af, at de nye rammeorganisationer skal forlade CISU. Men jeg har et håb om, at vi kan finde nogle organisatoriske modeller for hvordan de frivilligt baserede organisationer i CISU er sikret substantiel, og forholdsmæssig indflydelse i ledelsen og hvor der iværksættes en tostrenget advocacy strategi, som tilgodeser både de frivilligt baserede organisationers vilkår og vilkårene for NGOerne med en del professionelt ansatte, – herunder også de nye rammeorganisationer.
Arbejdsspørgsmål (både konkrete og strategiske):
– skal der være kontinuitet eller nytænkning i de kommende år? Hvis det sidste, hvordan skal denne nytænkning så manifestere sig og hvad skal den indeholde?
– er bevillingsvilkårene for de lønbærende organisationer og de frivilliges ikke så forskellige, at der skal laves to forskellige advocacy strategier? Kan det rummes i én organisation? I givet fald hvordan?
– hvorfor kan lønbærende organisationer få 80% overhead + 7% bidrag, og de frivilligt baserede kan hverken få lønkompensation til monitorerings-rejser, eller forberedelse og afrapportering af både monitorerings-rejser og rejser med teknisk input? Skal den skævhed italesættes?
– er der i virkeligheden ikke 3 scenarier m.h.t. rammeorganisationer eller ej i CISU?:
1. De nye rammeorganisationer får lov at blive.
2. De nye rammeorganisationer får ikke lov at blive.
3. De små frivillige organisationer trækker sig i praksis ud af CISU og etablerer deres egen interesseorganisation (hvis de vil lave udviklingsprojekter er de formelt nødt til at forblive medlem af CISU for at kunne søge puljerne, men de arbejder så på at etablere en CISU reloaded, hvor foreningen og advocacy igen er i fokus, – evt. med egen fremtidig projektpulje)
– kan de små overhovedet stille en kvalificeret formand og næstformand for CISU? Kan disse personer, som formentlig arbejder fuldtids uden for branchen, reelt afsætte nok tid til deres formandsarbejde, så de er en kvalificeret sparringspartner til sekretariatet og ikke bare et gummistempel, – eller er vi nødt til at erkende at det er kun de professionelle der kan varetage formandsposten?
– kunne en måde at sikre de smås indflydelse på, være, at formand, næstformand og kasserer vælges direkte på generalforsamlingen?
– den tidligere Udviklingsminister bad NGO branchen om at være innovativ. Men hvor stor innovation tør man engagere sig i, hvis man skal være sikre på at få de midler man søger? Går man ikke derhen hvor pengene er? – særligt når man har en medarbejderstab at tage hensyn til?
– Er det de lønbærende eller de frivillige organisationer, der tør være mest innovative? Bør vi ikke starte med at få defineret havd vi forstår ved ”innovation” og bør vi ikke sikre at der i højere grad end nu også sker en læring fra bund til top og ikke kun fra top (CISUs konsulentafdeling, CISU sekretariat og DANIDA) til bund? For er det ikke vores praksis der bliver morgendagens nye standard?
Skal vi gøre noget i fællesskab?
Min ambition er at gøre CISU til en organisation, der mere ligeværdigt varetager interesserne for lønbærende og ikke lønbærende organisationer. Vi skal sikre et mere dynamisk NGO miljø hvor værdien af det der foregår på græsrodsniveau blive sat højere end i dag og bruges som katalysator for en innovativ udvikling i branchen.
Vi skal turde tage diskussionerne om om de favorable og de mindre favorable projektbetingelser, selvom de er segmentbetingede.
Vi skal sikre, at der sættes fokus på hvad vi danske, små som store organisationer bidrager med, og det er her vores legitimitet ligger. Den ligger ikke i at løbe efter Danida dagsordener og internationale dagsordener. Den ligger i at kommunikere vores egen praksis bedre end vi gør i dag,
Hvis I også mener at en særskilt debat i vores egen kreds er vigtig og/eller synes at de spørgsmål jeg stiller er relevante, så send mig en mail og tilkendegiv jeres interesse, og oplys om jeres organisation kan stille personer der kan være med til på sociale medier og andre steder at sætte en reel debat i gang. En debat der ikke må ende med en ”dem og os” vinkel, men med en vinkel der hedder, at der er noget der skal rettes op, og at vi frivilligt baserede organisationer nok er nødt til selv at komme ud af starthullerne.
Styregruppe og workshops
Jeg forestiller mig, vi at etablerer en styregruppe, der i første omgang har til formål at forberede nogle fælles workshops i Jylland og København den 22.-23. februar, og som skal diskutere om vi skal have en fælles strategi på den kommende generalforsamling, hvilken det i givet fald skal være og om vi skal etablere et mere fast netværk fremover.
Styregruppen for dette netværk skal også som noget af det første også tage stilling til, om det er bedst at vores diskussioner faciliteres af CISU’s sekretariat eller om vi skal klare os selv.
Jeg foreslår, at vi laver de indledende øvelser og kommentarer her: https://www.facebook.com/groups/koekkenbordsngo/.
Gå ind og meld dig til. Oplys navn på den organisation du repræsenterer.
Send gerne dette indlæg videre til relevante organisationer og personer.
Mange gode hilsener
Ole Riis
Lærer/frivillig projekt koordinator
Bestyrelsesmedlem i Dansk Vietnamesisk Forening
Bestyrelsesmedlem i CISU
Læs flere artikler og indlæg fra temaet om frivillige og folkelig forankring: http://www.u-landsnyt.dk/tema/debat-om-de-frivillige-de-professionelle-og-den-fo
