Der blev talt om et livslangt ægteskab, da en formel samarbejdsaftale – STRAPA – forleden blev underskrevet af repræsentanter fra Det Biovidenskabelige Fakultet i København, University of Nairobi i Kenya, Makarere University i Uganda og Sokoine University of Agriculture i Tanzania.
De fire universiteter har en årelang tradition for samarbejde, men det er første gang, at man forpligtet sig til på ledelsesplan at forene kræfterne om at kvalificere forskning og uddannelser til gavn for lokalsamfundet i både Danmark og Østafrika.
STRAPA skal sikre fødevareproduktionen og fødevarekvaliteten i Afrika og derved forbedre livet for de afrikanske befolkninger. Det skal bl.a. ske ved at skabe synergier mellem mange enkeltstående projekter, øge koblingen til det omgivende samfund, erhvervet og den private sektor.
STRAPA er et arbejdsfællesskab, hvor alle har investeret egne ressourcer i at tiltrække ekstern finansiering.