Nyt samarbejde for mere afrikansk kunst

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Nyt partnerskab udvider kunstmuseet Tate Moderns satsning på afrikansk kunst. Udstillingen ”Contested Terrains”, der lige nu vises på museets Level 2 Gallery, er partnerskabets første projekt.

”Contested Terrains” præsenterer fire nyligt etablerede navne på den afrikanske kunstscene: Kader Attia, Sammy Baloji, Michael MacGarry og Adolphus Opara.

Tate Modern og Guaranty Trust Bank i samarbejde

Tate og Guaranty Trust Bank annoncerede i starten af juli det vigtige partnerskab, som vil udvide Tates satsning på Afrika. Partnerskabet giver bl.a. mulighed for, at afrikanske kunstnere kan blive set af et internationalt publikum.

Indflydelsen af kunst uden for Europa og Nordamerika har været et af Tates fokusområder de seneste år, og partnerskabet giver en hidtil uset mulighed for at undersøge Afrikas rolle i den globale kunstneriske udvikling.

Med partnerskabet følger en kuratorpost på Tate Modern med fokus på afrikansk kunst og en fond med det formål at udvide galleriets samling af værker af afrikanske kunstnere samt et årligt projekt.

Udstilling

“Contested Terrains” – det første projekt efter partnerskabets indgåelse – reflekterer historie og identitet i Afrika under indflydelse af imperialisme og magt – og hvordan konflikter former afrikansk identitet.

“Kader Attia, Sammy Baloji, Michael MacGarry and Adolphus Opara engage with ideas of history and identity that in Africa have long been shaped by the claims and disputes of conflicting ideological and economic interests. Drawing connections across time and space, their works examine the impact of imperialism, notions of historical truth, and the representations and mechanics of power,” hedder det i museets beskrivelse af udstillingen.

Kunstnerne undersøger alle i deres værker, hvordan kulturelle narrativer konstrueres, og kommenterer museet som et sted for ideer og ideologier.

Udstillingen er blevet til i samarbejde mellem Tate Modern, London, og Centre for Contemporary Art, Lagos (CCA).

Contested Terrains kan ses på Tate Modern’s Level 2 Gallery 29 juli – 16 oktober 2011. Udstillingen flytter til CCA Lagos fra 21 januar – 3 marts 2012.