Nyt samarbejde om aids-bekæmpelse

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

AIDS-Fondet, Folkekirkens Nødhjælp og Ibis har indgået et nyt og med egne ord nyskabende samarbejde om at gøre mere og gøre det bedre i kampen mod aids. Samarbejdet træder ikke i stedet for den indsats, de i i forvejen øver mod aids, men ligger ud over, fremgår det af materiale fra de 3.

Med initiativet søger triumviratet først og fremmest at udvikle og mobilisere en stærk og aktiv støtte i Danmark til bekæmpelse af hiv og aids i de hårdest ramte områder af verden – såvel finansielt, forskningsmæssigt som politisk.

Derudover vil de øge vidensniveauet om hiv og aids hos den danske befolkning og beslutningstagere, samt indsamle midler til projekt- og programindsatser på hiv/aids -området.

Organisationerne vil motivere den almene danske befolkning, danske virksomheder og den danske stat til at bekæmpe hiv/aids for alvor. Og med initiativet gå nye veje for at nå deres mål. De mener, det er en styrke at 3 humanitære organisationer, som har en forskellig indgang til aids-problematikken, arbejder sammen.

Derfor søger de lige nu en KAMPAGNEKOORDINATOR, der har solid erfaring med projektledelse, fund raising – gerne corporate -, kampagne- eller folkelig mobiliseringsarbejde samt erfaring med udviklingsarbejde med særligt fokus på hiv/aids.

Og man skal skynde sig, hvis man vil komme i betragtning. Amsøgningsfristen er onsdag d. 1. oktober, forstået sådan, at denne dato skal ansøgningen til AIDS-fondet være afsendt.

Samtaler holdes 9. og 10, oktober og tiltrædelse i jobbet er i løbet af efteråret og senest den 1. december.

Ansøgninger stiles til AIDS-Fondet, Carl Nielsens Allé 15 A, 2100 Kbn Ø. Mere detaljeret stillingsbeskrivelse ses på www.aidsfondet.dk eller fås på tlf. 39 27 14 40 lokal 10

Ifølge stillingsopslaget i Politiken Søndag vil kampagnekoordinatorens væsentligste opgaver være

– I samarbejde med styringsgruppen at udarbejde visioner, strategier aktivitetsplaner og budgetter.

– at fungere som ansvarlig for udvikling og implementering af indsamlingsstrategi og handlingsplan.

– at koordinere alle aktiviteter i samarbejde med de deltagende organisationer, inkl. koordination af de deltagende organisationers frivillige.

– at forberede bestyrelses, råds og styregruppens møder.

– at fungere som ansvarlig for udarbejdelse af ansøgninger til offentlige indsatser (dvs. EU/DANIDA).

Uddannelse:
Akademiske eller anden relevant uddannelse.

Sprog:
Gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på dansk og engelsk

Den ideelle kandidat har:

– Solid erfaring med projektledelse med mange aktører og forskellige synspunkter.

– Solid erfaring med fundraising. Erfaring med corporate fundraising en fordel.

– Erfaring med kampagne -og/eller folkelig mobiliseringsarbejde.

– Erfaring med udviklingsarbejde med særligt fokus på hiv/aids en fordel.

Personlig profil:
Kampagnekoordinatoren er en begavet, dedikeret, visionær, åben, men også målrettet og effektiv person med flair for at balancere overordnede mål og interesser over for det, der er operationelt gennemførligt.

Den ideelle kandidat besidder den rette balance mellem ”den højre og venstre hjernehalvdel” og er et kreativt menneske.

Den ideelle kandidat besidder endvidere dynamik og drive, innovative evner samt evne og energi til at udvikle og synliggøre kampagnen, ligesom vedkommende er samarbejdsorienteret, og har politisk tæft.

Det var jo ikke så lidt, men jobbet lyder også spændende.